Vi kørte ned på togstationen med dem, hvor turen stoppede efter 5 dage. De skal bruge de næste 24 timer i tog igennem landet med retning mod Beijing. Vi andre, de resterende 9 fortsatte til Changgwangsan Health Complex, som hele befolkningen har adgang til. Det siger vores guider, det burde måske være sådan, men virkeligheden er en hel anden. Der findes indendørs- og udendørs swimmingpools, frisør og massageklinik. De frisurer, som der kan vælges imellem, er alle hængt op på væggen. Billederne var vist ikke blevet skiftet ud siden 70erne.

Børn øvede udspring i den store swimmingpool. De starter træningen i børnehaven, så de var alle i stand til at lave flotte, flotte og komplicerede udspring.

For første gang er vores program ikke stramt, så vi havde god tid til at spise frokost på hotellets kinesiske restaurant og pakke, inden vi skulle tjekke ud kl. 13.30. Nu satte bussen retning mod den sydvestlige del af landet. Vores guider faldt i søvn, så vi fik mulighed for at tage nogle billeder af arbejdende folk, som de sikkert ville have forbudt os. Vi er lidt i tvivl om, hvor meget engelsk chaufføren forstår. Man skal sikkert ikke undervurdere hans betydning. Der er jo regeringsspioner overalt.

Der er også national helligdag i dag, alligevel er der mange, der arbejder i marken ude på landet. Vores guider forklarer, at hvis de ikke ønsker en fridag, må de gerne arbejde. Sikke en arbejdsmoral... Ellers også er hver dag en kamp for folk for at overleve og få noget at spise. Hvis man kigger lidt rundt, får man hurtigt øje på de mange militærfolk, som observerer, om de arbejder nok... og hårdt nok.

Inde i Pyongyang nyder mange folk livet. Børn plasker rundt i swimmingpools. De voksende danser på torvet. Ude på landet ser folk anderledes ud. Deres tøj og huse er slidte. Mange sidder og piller i jorden efter rødder og planter at spise. Hvem vælger frivilligt en tilværelse som gadefejrer eller landmand, hvis de kan studere gratis og blive læge, turistguide eller skolelærer...

Vores bus havde retning mod Ryonggang Hot Spa Hotel i byen Nambo. På vejen gjorde vi stop ved et typisk socialistisk landbrug, som hedder cooperative farm. Vores landbrugssted hed Chongsangri og havde været besøgt utallige gange af både Kim Il Sung og Kim Jong Il. Derfor var der bygget et museum og et gigantisk monument i deres ære.

Vejen derud havde 10 spor, men den var totalt øde. Der var cykelister i siden af vejen, men vi var den eneste bil i miles omkreds.

Vi fik lov til at se et af husene i det lille samfund. Hver eneste hus i landet skal have 2 billeder hængende i deres stue: 1 foto af Kim Il Sung og 1 foto af Kim Jong Il. Røgen fra køkkenet ledes ud under stuegulvet, så det opvarmes. Der var tremmer for vinduerne, selvom de siger, at der ingen kriminalitet er i landet. Familien bestod af far, mor, søn og svigerdatter. De bor sammen, fordi de selv har valgt det. Hvis det unge par ville flytte, skulle de bare ansøge om egen bolig hos regeringen. Fine historier, som vores guider hele tiden fortæller os. Tror de virkelig selv på dem?

Vi har tidligere fået at vide, at alle har en computer, radio og tv. Tv´et var skruet helt op, så man ikke kunne undgå at høre, at de havde et. Propagandaen drønede ud af højtalerne, så vi kunne næsten ikke høre vores guider forklare om huset. Vi så ikke noget til radio og computer. Der var heller ikke et komfur i køkkenet. De brugte ildsted.

Der arbejder 1000 mænd i dette landbrugsfællesskab, som har 55 gamle traktorer til deres rådighed. De kan dyrke 10.000 tons ris på en hektar, og de har 5000 hektar, der skal dyrkes. Derudover er der også væksthuse, som skal passes.

Kim Il Sung, den store leder og grundlægger af Nordkorea, havde under sine besøg sat sig på jorden sammen med bønderne for at høre på dem. En anden gang havde han sprunget frokosten over for at hjælpe med høsten. Han havde besøgt hver eneste krog i hver eneste hjem for at se, hvordan de boede. Han havde åbnet ovnen for at se, hvad de spiser. Kim Il Sung gav også tit råd og vejledning "on the spot", som de så godt kan lide at udtrykke det. Disse historier fortælles med sammen beundring i stemmen igen og igen til turister. Fortællingerne lyder banale i vores øre, men de danner grundlag for hele deres liv og samfundets opbygning ...uanset om de er løgn eller ej. Ingen stiller nogensinde spørgsmålstegn ved landets historie eller den nuværende regeringen.

Vi får hele tiden at vide, at begge ledere var/er ude blandt folket for at høre, hvad de har brug for - men ingen af dem, som vi taler med, har mødt dem.

Efter de mange besøg udformede Kim Il Sung en Agricultural Revolution, som bønderne skulle følge for at øge høsten. Agricultural Revolution går enkelt ud på, at de skal bruge gødning til at fremme væksten. Det ser ikke ud som om, at der har været meget udvikling i landbruget siden. De heldige bruger meget forældede traktorer, mens okse spændt for ploven også stadig ses.

Vi overnattede på spa hotellet, som ligner lidt et feriecenter med små hytter adskilt af lidt skov. I hvert rum er der et lille jacuzzi med varmt mineral vand. Der er dog ikke ubegrænset adgang. Vi fik at vide, at vi ville have adgang til at fylde det lille jacuzzi med varmt vand fra kl. 17.30-19.30. Vi var de eneste, hvor det lykkedes at fylde hele karet med vand. De andre kunne tage fodbad :)

Strømmen svigter ofte her uden for hovedstaden. Nogle har slet intet lys på deres værelse. Midt under middagen forsvandt lyset også. Vi har heldigvis taget en pandelampe med for at være på den sikre side, og nu ser det ud som om, at vi får god brug for den. :)

Hvis vi tænder for fjernsynet, sendes der propaganda non stop. De viser film med Kim Il Sung på besøg ude hos folket. Om aftenen kan vi høre propaganda musik blive spillet i den nærtliggende landsby. Det lyder helt uhyggeligt. De får det samme at vide igen og igen, så de kan ikke lade være med at tro på det.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god