I dag er det Kim Il Sung´ fødselsdag. Han fylder 100 år i følge deres tidsregning, som startede den dag, han blev født. Når man fødes i dette land er man 1 år. I følge vores tidsregning er han kun 99 år. Næste års fødselsdag er allerede nu ved at blive planlagt. 101 år er en stor begivenhed.

Vi skulle tage vores bedste og fineste tøj på i dag, da vi skulle besøge det berømte mausoleum, Kumsusan Memorial Palace. Ingen måtte bære åbne sandaler, T-shirts, korte kjoler og helst heller ikke jeans. De koreanske kvinder havde nationaldragter på - flotte farvestrålende store kjoler. Mændene havde militæruniform eller habit på. Folk valfartede i store mængder til mausoleet, som er gratis at besøge. Bygningen var imponerende stor med marmor fra gulv til loft. Det er virkelig en dyr bygning, hvilket er frygteligt at tænke på, da landet er ludfattigt.

Man må kun have en pung med ind - ingen mobiltelefon, solbriller, kasket/hat, taske eller jakke. Lommerne skal tømmes helt. Første ting der falder os i øjnene, som værende ekstrem er, at man skal gå hen over roterende børster, så skoene lige kan blive renset af. Derefter kører man på rullende fortorv og trapper igennem mange lange korridorer. Når man næsten er ved det hellige rum, skal man lige igennem en lille sluse, hvor man bliver fuldstændig blæst igennem - måske for at fjerne støv fra tøjet...

Vi gik rundt og bukkede for de mange statuer. Vi så de mange medaljer, som han har modtaget fra 70 lande. Vi opstilles i rækker, som skiftevis går frem og bukker på hver side af glaskisten. Det er svært at sige, om det er en rigtig balsameret person, der ligger der, eller om det er en voksfigur.

Kim Il Sung er "creater of mankind", som betyder "skaber af menneskeheden". Det er sørme store ord. Han udviklede en livsfilosofi, der hedder Juche, som betyder "selvstændighed". Folket er Gud. Lederen af landet servicerer folket og opfylder deres ønsker. Kim Il Sung ofrede/dedikerede hele sit liv til det koreanske folk. Om eftermiddagen så vi Juche Tower, som er et monument til ære for denne livsfilosofi, som gennemsyrer landet.

Den ene dyre bil med tonede ruder kører op foran mausoleet efter den anden. Rigtig mange vigtige folk er til stede på den evige præsidents fødselsdag. Kim Il Sung er præsident for altid - også efter sin død. Hans søn, Kim Jong Il leder landet, men faderen er stadig den vigtigste frontfigur for folket.

Vores guider var i det milde hjørne og bød os alle på is bagefter. Vi kunne vælge mellem jordbær- og chokoladeis.

Efter at have hyldet den evige leder på sin fødselsdag, kørte vi hen til metroen, hvor vi fik lov til at køre mellem 2 stationer. Vi fik endda lov til at sidde i samme vogn som de lokale - det har ellers tidligere været forbudt. De lokale opførte sig som rigtige gentlemen og rejste sig for damerne.

Metroen ligner noget fra 70erne - rigtig retro stil. Materialerne kommer nok fra Rusland eller et andet tidligere socialistisk land. Metrostationerne ligger så dybt under jorden, at de også kan fungere som beskyttelsesrum i tilfælde af krig, det er selvfølgelig ikke en information, som guiderne kommer med. Offentlig transport koster 5 won, hvilket kun er et par ører, uanset om det er tog, bus eller metro.

På denne store dag var vi også henne ved en kirkegård, Revolutionary Martyrs' Cemetery, hvor mange helte er begravet. Her hviler bl.a. Kim Il Sung´kone, som døde i en ung alder af sygdom, som flere blev udsat for, da de kæmpede for revolutionen oppe i bjergene. Kim Jong Il var kun 7 år, da moderen døde. Ved hvert gravsted er der lavet et portræt, som er udskåret og baseret på de efterladtes hukommelse.

Sidste stop inden frokost var Flower Show, hvor mere end 30.000 blomster er udstillet. Udover landets natinalblomst, magnolia, kan man også de se Kimilsunia og Kimjongilia, som er opkaldt efter Nordkoreas 2 ledere.

Vi kørte tilbage til hotellet for at spise frokost på den kinesiske restaurant. Mange benyttede lejligheden til at skifte til mindre fint tøj og tage lidt ekstra tøj på, da det er en kold dag i dag.

Symfoniorkestret gav en opvisning i dag, som kostede 20 euro - entre var ikke inkluderet i prisen på turen. De, der ikke ønskede at høre koncerten, skulle vente i bussen på de andre. Der blev ikke tilbudt en anden aktivitet, da det ville være uretfærdigt for de andre, hvis de skulle gå glip af det....sådan tænker en ægte socialist :)

Vi var 7, der valgte at vente i bussen. Det gav os mulighed for at udspørge vores guide, Mr Zoo, lidt ekstra. Han giver mere udtryk for at vide, hvad der findes uden for Nordkorea, end Ms Kim gør. Hun er meget indoktrineret og bliver irriteret, hvis man stiller for mange spørgsmål. Jan er blevet udnævnt til "Troublemaker" op til flere gange, da han stiller kritiske spørgsmål, som er "pakket" rigtig godt ind for ikke at støde nogle. Hun siger det med et lille skævt smil: "Troublemaker, please go home." Ms Kim er utilfreds med, at vi ikke kan acceptere de ting, som hun viser os uden spørgsmål. Hun er virkelig overbevist om, at Nordkorea har fundet den eneste sandhed her i livet.

Mr Zoo frygter kriminalitet og stoffer, som findes i andre lande. Han viste ikke, at andre lande også har et socialt sikkerhedsnet. Han frygter et usikkert liv, hvor han selv skal tage en masse beslutninger, hvis han forlader Nordkorea. Her har han et sikkert liv i fast rammer.

Han har aldrig set dokumentarfilm om Nordkorea. Hverken de mindre eller mere kritiserende. Han har heller ikke adgang til at se eks. BBC nyheder i fjernsynet.

Det er ikke obligatorisk at aftjene sine værnepligt, men hvis en familie har en søn eller en datter i hæren, får familien flere goder tildelt af regeringen. Det kan være i form af flere kuponer til mad. Vi spurgte, om de ikke synes, at deres hær er for stor...det mener, de absolut ikke. Der er 1.200.000 mennesker i hæren, hvilket gør den til en af verdens største hære taget landets befolkningstal i betragtning.

Det siges, at Kim Il Sung drev de japanske imperialister ud af landet - næsten ene mand. Men faktum er, at USA faktisk hjalp ham rigtig meget - de smed 2 atombomber i Japan, så det var nemt for Kim Il Sung at smide dem ud. Man kan godt få dem til at indrømme, at de amerikanske imperialister hjalp dem, men dernæst gjorde de noget utilgiveligt - de delte Korea i to. Derfor hader nordkoreanerne den amerikanske regering.

Nordkoreanerne påstår, at Kim Il Sung er født i Nordkorea, de viser endda hans barndomshjem frem. Andre siger, at han kom til verden i Rusland. Det nægtede de hårdnakket, da vi fortalte dem om vores oplysninger. Vores guide sagde: Hvordan kan det være, når hans hus står lige her..."

Vi så de trange kår, som den store leder er vokset op under. Vi kunne endda få lov til at smage vandet fra den brønd, som har drukket fra. De redskaber, som de brugte i marken, var udstillet, og der hang nogle billeder på væggen af familien. Begge hans forældre døde i Kina. De var også revolutionærere og flygtede til Kina.

Kim Il Sung fik 2 børn. Kim Jung Il leder landet, mens datteren har en post i regeringen. Ingen ved faktisk, hvor mange børn Kim Jung Il har. Men de lever nok ikke under trange kår i en ydmyg bolig, selvom folk med bedste stillinger burde vige til side til fordel for de hårdtarbejdende folk.

Under den kolde krig havde de socialistiske lande det bedre - i dag er der næsten ingen socialistiske lande at bytte varer med. I dag skal de betale kontant, da flere lande har handelssanktioner imod dem.

I morgen slutter rejsen for nogle. Man kan vælge mellem 5 eller 7 dage. Vi havde først booket 5 dage, men ombestemte os og forlængede turen med 2 dage, da vi føler, at vi stadig ikke har fået svar på alle vores spørgsmål. Det har givet lidt ekstra arbejde til guiderne, der skulle have ændret vores udrejsestempel i passet, som allerede gives ved indrejsen.

Afskedsmiddag holdes på en lokal restaurant, hvor vi skal prøve BBQ duck - en nordkoreansk tradition, som går ud på, at hvert bord har en grill i midten, hvorpå man steger sit andekød, som spises rullet ind i salatblade. Det smagte rigtig godt.

På vej hen til restauranten kom vi forbi "mass dancing", som er de lokale, der danser rundt i farvestrålende kjoler til ære for fødselaren. Vi fik lov til at danse med. Nogle så senere på TV, at de havde været en endnu større mass dancing på Kim Il Sung´ Square, men der turde de nok ikke tage os med hen. De skal hele tiden kunne overskue os og vores handlinger.

Vores hotel har en karaokebar, hvor hele gruppen samledes om aftenen på vores opfordring. Alle var i godt humør og havde lyst til at drikke. Entre til baren kostede 70 won, hvilket svarer til 1,5 krone. En flaske argentinsk vin kostede 96 yuan, og en øl kostede kun 6 yuan. Flere var oppe at give et nummer. Nogle havde smukke stemmer, og andre skrålede igennem for sjov skyld.

Vi havde købt Underberger i lufthavnen i München og havde 3 tilbage. Jan skålede med de 2 guider. Ms Kim skyllede det hele ned på en gang :)

Vores guider kender enkle udenlandske kunstnere, hvilket sikkert stammer fra karaokebarer. Ms Kim var vild med Lionel Ritchie "Hello". Hvis vi spillede den i bussen på vores nye Music Angel, ville hun høre den igen og igen. Ellers havde guiderne hørt om Madonna, Abba og Beatles. Mange foretrækker russisk musik fremfor engelsk musik.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god