Beijing er en flad, flad by med mange cykelstier, så det er nemt og bekvemt at komme rundt på en cykel. Vi lejede en tandem, så er det også nemmere at snakke, når man cykler :) Leje af tandem en hel dag kostede 60 yuan. Udlejeren kunne ikke et ord engelsk, men heldigvis bruger vi de samme tal, så der blev skrevet en del på papir.

Første stop var Jingshan Park, som ligger lige nord for Den Forbudte By. Entreen kostede 1,5 yuan. Vi kunne mærke, at vi var ved at være tæt på en stor turistattraktion, da den ene bus holdt parkeret efter den anden i siden af vejen - til stor frustration for de lokale, som ikke kunne komme forbi. Vores handy tandem zigzaggede igennem al bilkaos, så vi kunne parkere lige ved indgangen.

De lokale benytter parken til tai chi, danse med farvestrålende flag, synge og spille kort. I blandt dem har alle turisterne retningen mod parkens højeste punkt, Kulhøjen, som er menneskeskabt. Da Den Forbudte By blev bygget, skulle man have et sted at lægge al jorden fra voldgraven. I dag giver Kulhøjen den flotteste udsigt over byen og Den Forbudte By, som ligger lige på den anden side af vejen.

Den Forbudte By er gigantisk og er bygget op efter Fengshui´ 5 grundprincipper: Jord, ild, træ, vand og metal. Det hele er bygget i harmoni med hinanden. Attraktionen har fået sit navn, fordi der var adgang forbudt for almindelige folk, da kejseren boede der. Man skulle være indbudt for at få lov til at sætte sin fod. Der var også 3 indgange alt efter ens status.

Entre koster 60 yuan. En guide koster ca. 90 yuan. Det kan varmt anbefales at bruge en guide, så man ikke bare vandrer rundt, men får hele historien med.

Elementet jord er nem at få ind i bygningsværket, idet bygningerne er placeret på jorden. De vigtigste bygninger ankommer man til først - Den officielle bygning og kejserens kontor. De er også højere end de private gemakker. Kvinden er lavere rangerende end manden, derfor er de private bygninger også lavere.

Ild er svær at illustrere så her bruges farven gul som udsmykning på bygningerne. I gamle dage var kejseren den eneste, der måtte bruge farven gul. Alle andre blev henrettet.

Husene er bygget i blandet andet træ med dobbelt loft, som fungerede som isolering mod varmen om sommeren og kulde om vinteren.

Vandgraven repræsenterer elementet vand, som også ses i store kar, som fungerer som ildslukker i tilfælde af brand.

Metallet guld er brugt til bl.a. udsmykning på bygningerne. Dørene er samlet med smukt dekorerede jernstykker.

Titlen som kejser gik i arv fra far til søn gennem 500 år - der har været 24 kejsere i alt. Fra 1400 tallet til 1900 tallet boede der en kejser i Den Forbudte By. Kejseren havde en 1. kone, som også var den politiske frue - ansigtet ud af til. Derudover havde han også konkubiner for at sikre arverækkefølgen, hvis 1. kone ikke kunne få børn eller døde. Der var mange intriger blandet konkubinerne, for de viste, at hvis de var smarte, kunne de vippe 1. konen af pinden og selv tage den fine titel. Nogle lykkedes det også for. En opnåede endda selv at blive kejserinde, da kejseren døde, og hun slog sin egen søn ihjel.

Konkubinerne var nøje udvalgt. Mange ønskede selv at blive det. Når først de boede i Den Forbudte By, var de "fanger" uden rettigheder. De måtte ikke forlade området. Jo mere status en konkubine havde, jo mere frihed fik hun også, så der var god grund til interne magtkampe.

Der var ansat mange tjenere til at opvarte kejseren og hans konkubiner. Til den opgave blev der brugt eunukker - kastrerede mænd. På den måde sikrede kejseren, at ingen havde seksuel omgang med hans elskerinder end ham.

Der var også konger, som boede i Den Forbudte By sammen med kejseren. På den tid var en konge "kun" en betroet adelig/statsmand.

Et stenkast syd for Den Forbudte By ligger Den Himmelske Freds Port, hvorfra Mao proklamerede oprettelsen af Folkerepublikken Kina. Yderlig et stenkast mod syd ligger Den Himmelske Freds Plads også kaldet for Tiananmen Square. Her finder du bl.a. også Mao´ mausoleum.

Efter en lang sight seeingstur hoppede vi op på cyklen for at finde noget frokost. Der er ingen restauranter i nærheden af verdens største plads. Normalt benyttes et sådan område til eks. hygge på cafe, bænke til afslapning og masser af smukke blomster - men ikke i Kina. Pladsen er næsten øde - udsmykket med et par gigantiske skærme, der informerer om Kina. Her vises dansende piger, folk der høster og mange slogans.

Man skal dog aldrig lede længe i denne by efter noget at spise. Der er små lokale spisesteder overalt - hvis man har modet. Det ser ud som om, at alt kan spises. Til de mere forsigtige kan det anbefales at prøve de kinesiske specialiteter på en fastfood restaurant. Her er de mest kreative retter sorteret fra. Det er stadig langt mere sundt at spise kinesisk fastfood end amerikansk fastfood. Husk kinesisk mad er slet ikke det samme, som vi kender i Danmark.

Der ligger en gågade, som hedder Wangfujing Dajie. Her findes en lille sidegade, som smart nok kaldes for Snack Street, da den simpelthen er proppet med madboder. Her frister de modige sjæle til at spise levende kryb og skorpioner stukket på en pind. De er stadig levende og spjætter med benene for at komme fri fra pinden. Der findes bittesmå glaserede kyllinger og et bredt udvalg af dumplings. Vi var ikke modige nok til at putte noget af det i munden...endnu :o)

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god