|
|
|
Dubai lufthavn er flot udsmykket med palmer og store gulv dekorationer. Allerede i lufthavnen kan man se, at det er et rigt land, som vi er ankommet til.
Hvis man har booket et hotel hjemmefra, kan det godt betale sig at arrangere afhentning, da taxituren er dyr. Afstanden er kort, men startgebyret er 20 dh. I byen er det kun 3 dh.
Vejnettet er imponerende. Der er ikke mange trafiklys, i stedet for er der mange sideveje, som snor sig oppe i luften. Der er mange bede og græsplæner langs vejen, som er farvestrålende og super flot velholdt. Alligevel er det nemt at se, at det er en ørkenstat, vi er ankommet til. Der er goldt mange steder. Dubai er ikke en tæt sammenvokset by. Den strækker sig over et stort område, hvor der mange steder er plads til nye bygninger. Og ja, der er virkelig gang i byggeriet hernede. Overalt skyder nye bygninger op. Der står krane overalt.
Vores hotel ligger lige i udkanten af byen med smukt udsigt til Dubais skyskrabere. Fra vores vindue kan vi nyde solnedgangen over verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Hvis man tager hen til Dubais nyeste gigantiske shopping mall, Dubai Mall, kan man møde giganten i egen øjenhøjde. Vi måtte kigge rigtig, rigtig højt op for at se bygningens top. Den er virkelig imponerende.
Dubai Mall har 1200 butikker, en indendørs skøjtebane med olympiske mål, og et indendørs gigantisk akvarium, hvor man kan dykke med hajer.
Dubai har den ene mere fantastiske bygning efter den anden. Vi kunne desværre ikke nå at se dem alle. Mall of the Emirates er også et gigantisk shoppingcenter, som er verdenskendt for sit "indendørs ski resort". Hvem har ikke hørt om "Sejlet"... Dubais 7 stjernede hotel, der er formet som et sejl, og som er verdens højeste hotel, Burj Al Arab.
Det er måske ikke en bygning men nærmere en konstruktion...The World og The Palm. Uanset, er det imponerende, at man kan skabe sådanne ting.
Vi tog en gratis shuttle bus fra hotellet ned på stranden, Jumeirah Beach Park. Der var en smuk lille park, inden man kom ned til stranden. På skiltene stod der: Ingen badetøj i dette område. Alligevel gik de mange russere rundt, som de havde lyst til.
Stranden var revet og uden sten. Vandet så meget indbydende ud - helt blåt og dejligt varmt. De ting, som vi har set indtil videre, har virkelig være i orden. Der er ikke overladt meget til tilfældighederne. Der er ganske enkelt kælet for detaljerne.
Dubai har også en hop on/off bus, der kører forbi de største attraktioner. 220 dh for 1 dag og 280 dh for 2 dage.
Folk er utrolig flinke. Alle snakker engelsk. Vi kom dog til at grine, da ingen af de folk, som vi har dannet vores indtryk ud fra, er fra Dubai. Taxichaufføren fra lufthavnen var indisk eller pakistansk. Receptionisterne var tyske og kinesiske. Bartenderen på hotellet var fra Filippinerne. Livredderne på stranden var også fra Filippinerne. Folk er meget flinke, men når vi tænker efter, har vi faktisk ikke snakket ret meget med en "indfødt". Der er importeret arbejdskraft til rigtig mange ting.
Vi spiste aftenmad i det ældre byområdet, som kaldes for Creek. Vi fandt en restaurant på øverste etage med udsigt til floden, hvor der susede mange dinner-skibe rundt. Vi sad udenfor og nød den varme vinteraften. Restauranten bød på buffet med lokale specialiteter. Der var mange bl.a. fiskeretter, masser af tilbehør og et stort udvalg i desserter. Det kostede kun 75 dh pr. person.
Dubai har ikke et frit forhold til alkohol. Man kan sagtens købe det, men de restauranter, som sælger alkohol, har tynde gardinerne, så man ikke så nemt kan kigge ind.
Overnatning - Arabian Park Hotel, Dubai, Forenede Emirater |
Adresse: | Oud Metha Str. 1. Jadaf, Dubai |
Godt: | Flot udsigt. Hyggelig bar og poolområde |
Skidt: | Morgenmad er ikke inkl. |
Karakter: | 6 |
Pris: 325,72 kr. (325,72 DKK)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|