|
|
|
Stranden ligger ca. 12 km fra byen, så det er en god ide at leje cykler - vejen frem og tilbage går stort set lige ud. Ellers kører bussen også ofte dertil. Selvom vejen går lige ud kan det godt føles hårdt med tømmermænd efter gårsdagens mange mojitos.
Inden vi cyklede derud, skiftede vi Casa Particulara. Vores tidligere værter er søde men utrolig dårlige til at lave mad. Vi bor nu et sted, som vi fandt på tripadvisor.com. Prisen er 25 CUC i stedet for 15 CUC, men det virker også rigtig meget bedre. Vi spiste morgenmad her, som var god og stor.
Vores nye Casa er meget velholdt. Køkkenet ser også utrolig rent ud. Maden serveres yderst indbydende.
Playa Ancon er smuk. Hvidt sand og flot turkisfarvet vand. Et dejligt sted at slappe af med eller uden tømmermænd :o) Vandet er lige så flot som ved Yucatan halvøen i Mexico. Stranden er bare ikke så bred som i Tulum og Cancun, Mexico.
Man skal ikke glemme noget, når man skal på ferie i Cuba. Mange ting findes kun i begrænset omfang eller slet ikke. Et flyselskab havde mistet en turists bagage - som ikke var at finde nogle steder. Han måtte nu ud for at købe nyt tøj, hvilket viste sig hurtigt at være næsten umuligt - selv i Havana. For det først var det svært overhovedet at finde noget tøj, dernæst var det svært at finde den rigtige størrelse. Underbukser og strømper var stort set ikke eksisterende.
Hver gang man kommer ind i en butik, er halvdelen af hylderne tomme. Det ligner, at der lige har været en flok røvere igennem butikken - men sådan er hverdagen i Cuba. Det er umuligt at købe nogen form for slik - men hvis du er heldig, kan du købe en pose chips, is eller en kiks. Men det er bedst at holde sig fra is, som ofte er årsagen til dårlig mave.
Vi har mødt folk, som spørger, om vi kan undvære noget tøj. De er ikke fattige, det er bare svært at få fat i ting.
Overnatning - Tamargo, Trinidad, Cuba |
Adresse: | Franzisco Javier Serquera 266, Jose Marti og Maceo |
Godt: | Super hyggelig gårdhave. Flotte omgivelser. Central beliggenhed. God mad !! |
Skidt: | Man kan høre sin nabo i værelset ved siden af. |
Karakter: | 8 |
Pris: 136,25 kr. (25 CUP)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|