|
|
|
Det var meningen, at vi ville tage Viazul bussen (32 CUC pr. billet) videre fra Vinales til Cienfuegos, men den var fullybooked. I stedet kunne vi komme med en taxi for kun 35 CUC pr. person, og køreturen ville kun blive 5 timer i stedet for 7 timer. Vi skulle dele taxi med 2 andre, men det viste sig desværre, at den ene var blevet syg om aftenen sandsynligvis pga. noget, de havde spist. Så vi havde hele taxien for os selv - ikke dårligt :o)
Der findes intet autoværn ude på motorvejen, som er 3 sporet. Så hvis man ser et cafeteria på den anden side af vejen, som man gerne vil over til, kører man bare hen over midterrabatten, som er en stribe græs, der slås manuelt med en le. Flere steder så vi folk går rundt med en le for at holde græsset nede. Faktisk udføres meget arbejde med håndkraft. Vi har heller ikke set en eneste traktor endnu. Det er altid heste eller køer, der abejder i marken.
Cienfuegos er en Unesco by, hvor det gamle kvarter med de flotte bygninger fra kolonitiden er bevaringsværdige. Cienfuegos munder ud i en lang tange med en strandpromenade, Malecon, hele vejen og vand på begge sider, som fører til det rigere område kaldet Punta Gorda. Der er Casa Particulara at finde begge steder. Der er ikke langt fra det ene sted til det andet sted. Man kan hoppe på en cykeltaxi eller en hestevogn, som er det foretrukne transportmiddel. Vi valgte at gå rundt - hele vejen fra centrum til Punta Gorda, som munder ud i en lille park med udsigt til havet på begge sider.
Vi boede i det gamle kvarter, men Punta Gorda virker utrolig hyggelig og afslappet. Flere Casa Particulara ligger direkte ned til stranden.
Cuba har deres egen fastfoodkæde, som hedder El Rapido. Men ligesom mange andre steder, er der altid noget, som er usolgt. Der er ofte mangel på ting. El Rapido havde flotte billeder af menuer, men når alt kom til alt, var det kun spaghetti, der var tilbage - men også kun en portion :o)
Udover de flotte bygninger, er byen også kendt for sit delfinarium, som er bygget i delfinens naturlige omgivelser. Det ligger tæt ved stranden, Playa Rancho Luna, lidt syd for Cienfuegos. Her kan man komme helt op at stå på delfinernes snude, mens de suser igennem vandet, det koster 35 CUC, hvis man booker ved rejsebureauet, Cubatur, i Cienfuegos. Normal entre koster 8 CUC pr. person. For at komme derud, skal man bare hoppe på den lokale bus - som sikkert er proppet til bristepunktet.
Desværre er delfinariet lukket om onsdag, så vi kunne ikke nå at se det.
Overnatning - Martha Pena, Cienfuegos, Cuba |
Adresse: | Calle 39 No 5807 e/58 og 60, Cienfuegos |
Godt: | Central beliggenhed. Fint værelse med AC. Taler lidt engelsk. |
Skidt: | Maden kunne være bedre. |
Karakter: | 6 |
Pris: 136,25 kr. (25 CUP)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|