Endelig var jeg frisk til at forsættes vores rejse. Jan havde følt, at han rejste alene, da jeg kun havde været til stede fysisk og ikke psykisk.

Jysk Rejsebureau anbefalede os en skrædder, men vi syntes, at han var for dyr. Et jakkesæt i det billigste stof kostede 7.500 baht. Derfor tog vi ind til Khaosan Road, hvor der ligger utallige skræddere, der konkurrerer hårdt om kunderne og prisen. Her fandt vi en skrædder, hvor vi mødte nogle svenskere, der anbefalede butikken, St. Michael’s Fashion. Her kostede det 7.000 baht for et jakkesæt i det dyreste stof. Jan bestilte et jakkesæt med vest, skjorte og silke slips. Jeg bestilte en nederdel og top i thai silke, der kostede 2000 baht. Alt i alt kostede vores tøj 1800 danske kroner. Vi skulle komme tilbage senere samme dag for at prøve skitsen af tøjet.

Vi tog en tuk-tuk ud til tyvenes marked...troede vi. Tilsyneladende havde vores chauffør bare kørt os lidt rundt for så at sætte os af ved et tilfældigt marked. En thai siger sjældent nej til penge, hvorfor han tog os med men satte os af det forkerte sted. Helt ødelagt var turen ikke, da Jan fik købt den danske VM-fodboldtrøje for kun 100 baht, vildt billigt. Senere tog vi ud til en zoo, som vi havde kørt forbi på vejen ud til tyvenes marked. Den lå idyllisk omkring en sø, hvor man kunne låne vandcykler og komme lidt væk fra Bangkoks livlige gader. Stedet havde en masse krybdyr såsom krokodiller og slanger.

Kl 18 om aftenen skulle vi tilbage til St. Michael’s Fashion for at prøve tøjet. Det var dog kun Jan, der fik prøvet sit, da mit ikke var færdigt. Vi skulle først tilbage for at prøve tøjet en sidste gang nogle dage senere, hvilket passede godt, da vi havde planer om at tage på en lille tur.

Vi blev på Khaosan Road for at spise aftensmad, hvor vi fandt en restaurant med udsigt over hele området. Endelig følte jeg mig klar til at prøve en drink igen, så vi bestilte et par dejlige kolde Smirnoff Ice. Overfor restauranten lå en lille bar, hvor vi faldt i snak med et par. Pigen, Gail, var fra Zimbabwe, og fyren, Greg, var fra New Zealand. De spurgte, om vi ville med ud til Patpong, da de ikke havde været der endnu. De virkede rigtig søde, så vi tog af sted. Vi gik på barer og endte selvfølgelig også med at skulle se et ping-pong show, hvilket jo er et must i Bangkok. Jan var også klar på at synge karaoke, så vi fandt et sted, hvor han kunne slå sig løs. Han gav den hele armen med "I did it my way, Africa og Let it be".