|
|
|
Pars Travel Agency arrangerer ture ud til Irans største attraktion - Persepolis. Vi gav 10 usd pr person inkl. entre og guide.
Persepolis er i dag en ruin, men engang husede det Persiens konger, inden det blev brændt ned af Alexander Den Store. Der var 4 byer der alle lignede Persepolis - i Babylon, Shush og Hamadan.
Persepolis var hjemsted for 7 konger, inden det faldt. De 7 gravsteder kan stadig ses, idet de er bygget ind i klipperne. 3 kan ses i Persepolis. De sidste 4 kan ses i Naqsh-E Rostam - ganske kort af stand fra Persepolis. Der er ingen knoglerester eller værdigenstande tilbage - alt er fjernet af gravrøvere igennem tiderne.
Det kan være lidt svært at forestille sig, hvor prægtig og stor en bygning, det har været, da der ikke er meget tilbage. Brænden ødelagde det meste. Bygningerne var formet i sten, men taget var lavet af træ, som udviklede en enorm mængde varme, som smeltede stenen og de jernbolte, som holdte dem sammen.
Persepolis er godt besøgt - langt de fleste besøgende er dog iranere.
Kl 14 sad vi i bussen på vej nordpå til Yasd - en strækning som tager ca 7 timer. Vi nåede frem på 6 timer. Vejene er gode, men der er ikke så meget plads til en langbenet mand i bussen. En billet kostede 6 usd. Der var en pause undervejs, så folk kunne strække benene eller gå ind for at bede.
Indtil videre har vi ikke hørt Moskeer kalde til bøn. Vi troede, at det ville kunne høres i alle byen 5 gange om dagen, som er det antal gange en muslim skal bede. Taxichauffører tænder for radioen omkring bedetid. Ellers har vi ikke rigtig lagt mærke til det.
Iranere er gavmilde udover alle grænser. Vi har fået Kiks fra en taxichauffør. På busstationen ville de ikke have penge for det, vi købte. Vi fik chips fra en medpassagerer i en bus. Menneskene er helt utrolige, de gør, at landet bliver endnu mere spændende at besøge.
Ved ankomst til Yazd tjekkede vi ind på Silk Road Hotel, som er anbefalet i Lonely Planet. Det er et lille hostel, hvor værelserne ligger rundt om en gårdhave, hvor man kan sidde at spise og snakke med andre turister. Silk Road ejes bl.a. af en hollandsk backpacker, som forelskede sig i landet, og som senere vendte tilbage for at bosætte sig.
Overnatning - Silk Road Hotel, Yazd, Iran |
Adresse: | 5 Tal-e Khakestary Alley, off Masjed-e Ave. |
Godt: | Rabat muligt. Central beliggenhed. Nem at arrangere ture herfra. Hyggelig gårdhave. Gratis internet. |
Skidt: | Deres restaurantpriser er dyre. Begrænset morgenmadsbuffet. |
Karakter: | 8 |
Pris: 120,00 kr. (240000 IRR)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|