Vores guide Abdullah er muslim men ikke troende, så vi havde rig mulighed for at stille en masse samfundsspørgsmål. Abdullah drømmer om at immigrere til Frankrig. Han synes, at der er for mange restriktioner i Iran. Han går til private fester, hvor de drikker alkohol. En flaske vin koster ca 50 usd. Hvis man er fuld på gaden, får man 75 piskeslag. Hvis det sker 3 gange, bliver man dømt til døden - men en dødsdom på dette grundlag er endnu aldrig blevet fuldført.

Abdullah var ked af, at deres regering har givet befolkningen et dårligt ry. Det er langt fra hele befolkningen, der deler regeringens holdning omkring vesten. Vi sammenlignede det lidt med USA, hvor Bush var med til at give den amerikanske befolkning et dårligt ry. Men det er jo heller ikke alle amerikanere, der deler hans synspunkter.

Iranere kan inddeles i 3 grupper. 50% er meget troende. 40% er lidt troende. 10% er slet ikke troende.

I dag er der løsnet lidt op for de regler, som gælder for kvinder, som blev indført i 1979 efter revolutionen fandt sted. En iransk kvinde kan kræve at få en skilsmisse, hvis hendes mand ikke kan lave børn eller ikke er arbejdsdygtig, så han kan forsørge familien. En kvinde behøver ikke at bære chador hun må gerne bruge sminke og farve sit hår. Hun må gerne færdes alene uden for hjemmet uden selskab fra en mandelig slægtning. Hun må tage en uddannelse og arbejde, hvis hun har lyst.

Chador er et telt-lignende sort stykke stof, som dækker kvinden fra top til tå, så man kun kan se ansigt, hænder og fødder. Det er ikke en burka.

Nogle hjemmesider er spærret eks JB - er det mon en sammenhæng... Facebook og Ekstra Bladet er også spærret. Men folk har lært at omgå blokeringerne, så de også har adgang til alt. Parabol med adgang til udenlandske kanaler er også almindelig at have - men det er stadig forbudt. Hvis det opdages, kommer folk i fængsel.

Afghanere er de laveste i samfundet. De har jobs, som ingen andre vil have. De arbejder som bygningsarbejdere, skraldemænd etc. Irakere anses derimod for at være tilflyttere/indvandrer, som er nemmere at integrere i samfundet.

Vi mødte en afghaner ved navnet Sammi, som er født af afghanske forældre i Iran. Alligevel har han ikke ret til at tage en længerevarende uddannelse. Afghanere kan tage en uddannelse, der svarer til folkeskolen, og så er det slut. Da han skulle fortælle os, at han er afghaner, hviskede han det. Ingen måtte høre det.

Den iranske regering vil gerne af med alle afghanere. Derfor bruges der spioner til at afsløre forskellige ting, som kan bruges imod dem for at få dem hjemsendt. Sammi skal derfor være forsigtig med alle som henvender sig til ham - også afghanere. Spioner kan finde på at lade som om, at de også er trætte af regeringen for at få ham til at tale over sig. Regeringen kan også finde på at henvende sig til ham for at forlange, at han skal tage til Afghanistan for at finde ud af ting. Hvis han nægter, bliver han udvist.

Han arbejder som massør, hvor han engang skulle give massage til nogle folk fra den britiske ambassade. Massage-rummet blev aflyttet, så regeringen kunne følge med i alt, hvad der blev sagt.

Der kan stadig forekommer hængninger i Iran. Det sker ikke ofte. Men hvis Iran vil udføre en hængning, prøver regeringen at dække over det ved at sætte fokus på noget andet, som medierne kan være optaget af i stedet for. Eks. stramning af lovgivning omkring kvinders påklædning og deres ret til at studere.

Om morgenen ville bilen ikke starte, den havde ikke klaret kulden godt, den måtte skubbes i gang. Men heldigvis var den ikke helt død, så vi satte kurs mod bjergene for at vandre.

Der var flere samtaler med de lokale i landsbyen for foden af bjerget, inden vi kom op i bjergene - er det sikkert at gå alene oppe i bjergene, eller ville vi få brug for en vagt... Vi bestemte os for at tage en mindre men helt sikker strækning. Vi trekkede i en dal/kløft mellem 2 bjerge. Vi måtte krydse floden nogle gange for at kunne gå videre langs flodbredden. Stærk strøm ude i floden, og stenene var meget glatte.

Folk i landsbyer, som vi er kørt igennem, har ganske gratis givet os de lækreste granatæbler. Der er store plantager med især granatæbler. Vores guide har forsynet os med store mængder af tørrede figner - uhm de smager faktisk rigtig godt. Iranere vil hellere have nødder eller tørrede frugter end slik - de unge er dog ved at ændre smag.

Vores tur blev rundet af med en byrundtur i Shiraz, hvor vi først spiste frokost: Kebab, brød og grillede tomater. Derefter så vi 2 tombs - 2 af Iran´s allerstørste forfattere nogensinde: Hefez og Sadi. Hefaz´s lig er fysisk begravet ved siden af hans tomb. Dette var for at undgå gravtyveri af liget. Haven omkring Hefez´s gravsted er et mødested for unde mennesker. Her kommer de for at finde mulige fremtidige ægtemænd og kvinder. Der foregår ingen kysserier - kun udveksling af telefonnumre.

Kærestepar kysser og har sex før ægteskabet - der er bare ingen, der må se og vide, at det foregår.

Hele turen blev rundet af med en iransk dessert, som vores guide insisterede på, at vi skulle smage. Is i bunden og nudel-lignende ting på toppen. Det smagte utrolig meget at sukker.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god