Vi ankom til Shiraz kl 22 i aftes. Her bor der kun ca 1 mio mennesker. Lonely Planet anbefaler, at man booker et hotel i lufthavnen, da der ofte er store rabatter at hente. Så det gjorde vi. Senere fandt vi ud af, at vi havde sparet ca 17 %.

Shiraz er en noget mindre by end Tehran, hvilket betyder, at centrum er meget mindre, restauranter og butikker ligger i gå-afstand fra hinanden. Alt i alt er byen meget nemmere at overskue. Det er også første gang, at vi har set så mange turister før - ca 10 turister.

Pars Travel Agency er et af de mere erfarende og anbefalede rejsebureauer, som ofte benyttes af turister. Shiraz er en god base for at se ørken, vandre i bjergene og opleve nomader og deres liv. En 2-dags-tur koster 110 usd pr person inkl engelsk talende guide, chauffør, mad og soveposer.

Kl 13.30 mødtes vi med vores guide Abdullah og vores chauffør. Vi skulle køre et par timer ud til foden af Zagros bjergene, hvor nomaderne har bosat sig. Bjergene giver dem tryghed og sikrer, at de ikke så nemt kan blive overfaldet - en ting som var vigtig i gamle dage.

Vi kørte langt ud på "landet" ad støvede veje, igennem støvede små primitive landsbyer til vi kom frem til vores nomade-værter. 4 telte på en øde slette for foden af bjergene skulle være vores hjem natten over. Der var ingen træer eller buske. Heldigvis var landskabet lidt kuperet, ellers havde vi haft svært ved at se, hvor vi skulle kunne komme på toilet. Lidt privatliv er godt at have i disse øjeblikke :)

Nomaderne holder ikke sammen i store flokke. En størrelse på 4 telte er normalen. Vores vært var en lille mand på ca 55 år med kone og 3 børn - 1 pige og 2 drenge. Den ene dreng var mongol, men hjalp stadig med at passe får og geder.

Vi fik tilbudt te og nyplukkede æbler ved vores ankomst. Vi havde en gave med til vores værtsfamilie - iransk slik. Vi havde også taget dansk lakrids med fra Danmark. Nomaderne syntes vist, at det var det væreste, som de nogensinde havde smagt :) En nabo kom på besøg, og vi tilbød ham et stykke lakrids. Værten sprang straks til med et skvæt smil for at stoppe naboen, så han ikke skulle opleve den "grimme" lakrids smag. Vores guide og chauffør kunne rigtig godt lide det, så de tømte posen.

Hver morgen omkring kl 6 drager mændene af sted med alle dyrene for, at de kan græsse og få noget at drikke. Ved 9 tiden vender de tilbage for, at at de små kid kan få noget at drikke - de efterlades altid i lejren. Igen drager mændene af sted, hvor efter de vender tilbage ved 13 tiden, så kvinderne kan malke dyrene. Mælken bruges bl.a. til brød.

Kvinderne skal hente vand, lave mad, lappe telte, som er lavet af uld og spinde nye tæpper, som også er lavet af deres egen uld, som bruges til gulvtæppe i teltene. De sover også underen bunke af tæpper for at holde varmen om natten.

Nomaderne stammer fra Tyrkiet. De klæder sig i farvestrålende kjoler - men alle kvinder bærer stadig tørklædet. Herude i bjergene uden skygge, giver det god mening at have tørklæde på for at beskytte sig mod solen.

Der var dans og sang om aftenen til lyden fra en gammel ghettoblaster og et kassettebånd. De ville også have, at vi skulle danse danske danse og synge danske sange. Der kom vi til kort. Så i stedet for spillede vi dansk popmusik fra mobiltelefonen for dem. Der blev helt stille. De viste slet ikke, hvad de skulle sige. Teltet var helt stille bortset fra Aqua, som drønede ud igennem højtaleren: "I´ve been around the world".

Alle var meget interesseret i at stille samfundsspørgsmål og spørgsmål omkring levestil. Vi fortalte bl.a., at det er helt normalt at få børn i Danmark, inden man gifter sig. Guiden oversatte vores svar, og vi forstod straks deres respons. Øjenbrynene røg i vejret,mens de sagde: Ohh.

De var meget interesseret i at vide præcis, hvor meget vi drikker, hvad vi drikker, og hvor ofte det sker. Guiden følte sig åbenbart på god fod med os, for han begyndte også at stille sex-spørgsmål. Hvad syntes vi om deres politik og religion. Ingen spørgsmål er for store, når munden først er kommet på gled.

Til aftensmaden havde de spurgt os, om vi ville have kylling. Der gik ikke lang tid, før vi hørte en høne råbende kaglende op, da hun blev fanget. Man fortryder ofte, at man ikke bare fik sagt, at vi var vegetarer. Kødet serveres med ben i, og smagen er en ganske anden, end man forventer af kylling.

Alle måltider indtages siddende på persiske tæpper på gulvet. Vi sov også på gulvet i en sovepose med tunge persiske gulvtæpper ovenpå for at holde varmen. Alligevel sov alle dårligt grundet kulde og dyrelyde. Hundene gøede, æslerne skrydede og gederne/fårene brægede til 10 tiden om aftenen, og de startede igen ved 6 tiden. Vi vågnede alle utrolig mange gange. Faderen sover altid udenfor for at beskytte dyrene fra tyveknægte.

Der er kun 3 dage tilbage, inden nomaderne trækker teltpælene op for at flytte 45 km længere mod syd/vest i retningen af Irak. Det er ved at være for koldt til at blive boende her. Alle nomader har hver et sommer- og vinterbosted. De er inddelt i regioner, så de kan ikke bare bosætte sig, hvor de har lyst. De skal blive inden for deres region. I dag foregår flytningen ved hjælp af bil. Før i tiden foregik det til bens.

Nomaderne har kun lov til at gifte sig med andre fra samme familie. De kender til faren ved at gifte sig for nært beslægtet, men deres kultur tillader ikke andet.

Der havde næsten lige været et bryllup, hvor der var inviteret 200 gæster. De sørgede selv for maden ved at slagte 8 får/geder. Ikke mange børn vælger at fortsætte nomadelivet. Når de bliver gift, flytter mange ind til byen. Så nomadelivet er lige så stille ved at uddø. Livet ude i ørkenen er simpelthen for hårdt.

Til brylluppet blev der drukket alkohol - vodka.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god