Morgenmad på hotellet bestod af æg, tyndt meget let knækkeligt brød, ost, te og iskaffe.

Vi havde planer om at tage metroen til Tehrans Bazar, da en mand tilfældigvis tilbød sin hjælp. Han skulle samme vej på arbejde, så inden vi havde set os om, havde han både købt en metrobillet til sig selv men også til os. Vi tilbød straks at betale for dem - men det fik vi ikke lov til. Dette er bare endnu et bevis på iranernes utrolig store gæstfrihed og imødekommenhed.

På vej til Bazaren vil han gerne vise os en gammel historisk bygning. Den blev tidligere brugt som parlamentsbygning. I dag er der museum i nogle af bygningerne, mens andre står tomme.

Tehran Bazar dækker over et gigantisk område med flere indgange. Butikkerne er inddelt efter, hvad de sælger. Tæppebutikkerne er samlet et sted. Køkkenting er samlet et sted. Skobutikkerne er samlet et sted og etc. Der er også mange butikker, der sælger nødder og tørrede frugter.

Taxi er dyrt. Det billigste transport valg er metro eller sine fødder, så i løbet af en dag kan man hurtigt få gået mange kilometer. I metroen får vi ofte tilbudt en plads. Selvom vognen er tætpakket, og alle har lyst til at sidde ned, peger iranerne ofte på os, når en plads bliver ledig.

Vi er ikke i Iran i de varmeste måneder af året, men det er stadig meget varmt for os at have så meget tøj på, når solen skinner. Jan må gerne have en T-shirt på til lange bukser. Jeg skal have frakke og tørklæde på hele tiden.

Som turist er reglerne lidt mere lempelige. Men alle har lange frakker på, så det har jeg altså også. Moden er mest sort, sort og sort.

Vi har booket en flybillet til Shiraz, som ligger i det sydlige Iran. Vi flyver kl 19.20 med Mahan Air.

Hvis vi skal kigge lidt tilbage på Tehran, så er det er stor larmende og hektisk by fyldt med flinke folk. Den er en af verdens mest forurenede byer, hvilket vi sagtens kan mærke i vores næser. Byen er ikke så moderne, som vi havde forestillet os. Den er meget nedslidt. Men indimellem ligger der pludselig en fancy kaffebar... Der bor 15 mio mennesker i Tehran, så byen er stor og lidt uoverskuelig. Der er langt imellem ting.

Folk er helt utrolig opmærksomme på os. I lufthavnen var der en forretningsmand, der kom forbi en gang imellem for at høre, om alt var ok. Han sørgede også for, at vi kom hen til gaten i god tid, da al kommunikation over højtalerne foregik på farsi. Da vi landede i Shiraz, var han henne for at tjekke, om vi havde et hotel, inden han selv forlod lufthavnen.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god