Vi skulle tidligt op, da Jan skulle ud på sit sidste dyk på vores sidste dag her på Big Fish ressort. Han skulle være klare kl 7.30, når båden sejlede. Jeg ville gerne have været med og snorkle, men det måtte jeg ikke, da holdet skulle med en anden båd ud, idet vores kaptajn var til begravelse.

På det sidste dyk oplevede de at møde en trigger fisk, der kan være temmelig voldsom. Den går efter øreflipperne eller svømmefødderne, der er forholdsvis tynde, så den kan bide. Instruktøren gik ind imellem fisken og eleverne for at lede den væk. På grund af lav sigtbarhed, kunne de ikke se instruktøren, der var væk i ca 15 min, hvor han kæmpede med fisken, der ikke lige var sådan at slippe af med igen. Han måtte også bruge sin kniv imod den, men pga tyk hud skadede han den ikke.

Det var rygtes på øen, at en japaner var druknet dagen før. Han var elev på en anden dykkerskole på Koh Tao, og var taget ud på sit første dyk. Lige som vores første gang skulle han svømme 3 gange rundt om båden, men problemet var, at japaneren kunne ikke svømme, og instruktøren holdt ikke øje med sine nye elever.

Jan fik sit certifikat og kan nu sige, at han er dykker. Det var tid til at sige farvel til de andre, da vi skulle med båden kl 15 til Koh Samui. Vi havde nu ikke behøvet at skynde os, da båden var forsinket 40 min. Selve turen til Koh Samui tog kun 1 time og 45 min. Båden vippede igen så voldsomt, at vi lettede fra vores sæder, hver gang båden hoppede i bølgerne. Denne gang havde vi taget søsygepiller, så vi var klar på høje bølger. Ved et tilfælde mødte vi de engelske fyrer fra Bangkok igen. Vi havde været på Koh Tao samtidig uden at vide det. De var nu på vej til Ko Pha-Ngan.

Endelig ankom vi til Koh Samui, hvor vi blev shanghajet af en taxa med det samme. Vi var trætte og lod os overtale til at blive kørt hen til et hotel. Taxachaufføren kørte os selvfølgelig hen til et hotel, hvor han kunne provision. Vi blev enige om at tage en enkelt overnatning på Aloha Hotel til 2500 baht på nat og så finde et billigere sted i morgen.

Om aftenen ville vi ud at kigge på byen. Vi havde valgt den største by, Lamai, at bo i på Koh Samui. Vi fandt en lidt mere fin restaurant at spise på. Ejeren af restauranten gik rundt og hilste på alle gæsterne, hvilket fik ham til at virke som en slaveboss. Vi kunne se, at han var streng ved de ansatte men over-flink overfor os. Vi skulle selvfølgelig også lige tjekke nogle enkelte barer ud, som der er et kæmpe udvalg af her på øen. Vi fandt ud af, at det er normalt, at der er omkring 14 piger ansat på hver bar til at lokke kunder til, få dem til at drikke, spille pool osv.