|
|
|
Wellington ligger nord for Fort Lauderdale og Miami. Byen er spækket med rige folk. Den ene ende af byen er fyldt med hestfolk. Det ligner et villakvarter, hvor hver grund er større end normalt. Det ene hus ligger side om side med det andet. Alle har det tilfælles, at de har en stald, folde og ridebaner. Folk kører rundt i golfvogne på "villavejene" imellem de forskellige stalde.
Der er flest spring-stalde. Men der ligger også et par dressur-stalde. Heriblandt bor den danske OL rytter Lars Petersen sammen med sin amerikanske kæreste Melissa Taylor på Legacy Farm. Deres sted er omringet af træer, så man kan ikke se noget. Alle de andre stalde er åbne, så man kan nyde synet af deres heste på mark, og når de rider.
Ridning er stort. Der er polo-klubber med sikkerhedsfolk, så alle skal inspiceres og fotograferes, inden man får adgang til området. Dernæst virker det som om, at springning er populært. Dressur er vist langt nede på listen.
Turen ned fra Orlando langs med kysten er flot. Man kører ikke så tæt på kysten som på Highway 1 ved vestkysten. Men det er tydeligt at mærke, at varmen tager til. Solen skinner, der er palmer over det meste og udsigt til blåt vand.
På intet tidspunkt vil man gå sulten rundt i Florida, med mindre man selv vælger det. Man kører ofte forbi de mange fastfood-kæder, som er spredt over hele USA. Derudover er der de store buffeter, hvor man mere end kan få stillet sulten om aftenen. Det bliver letter og lettere at forstå, hvorfor mange amerikanere er store, når maden er så billig og udvalget så stort.
Fort Lauderdale og Miami er dyre byer at overnatte i - selv med rabatkuponer. Derfor kan det være en god ide at bo lidt uden for. Eks. Pompano Beach og Boca Raton er ofte billigere, og de ligger tæt på.
Overnatning - Relax Inn, Fort Lauderdale, USA |
Adresse: | 1411 N.W. 31st Ave.,Pompano. |
Godt: | Grais WIFI på værelset. God pool. |
Skidt: | Kakerlak på badeværelset. |
Karakter: | 6 |
Pris: 300,42 kr. (51,53 USD)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|