|
|
|
Der kører en trolley-bus op og ned af International Drive fra kl 08 til 22.30 hver dag. 1 dag koster 2 usd. 3 dage koster 6 usd. Der er i alt 40 stop, så der er masser af ting, man kan bruge trolleyen til.
I hver sin ende af International Drive ligger et outlet. Det ene hedder Prime og er det største. Det andet hedder Premium. Outlets er populære i hele USA. Det er butikker, der sælger mærkevarer i tøj, sko, parfume, tasker etc. meget billigere - tit op til -70% - end andre butikker. Ofte er det sidste års varer.
Prime huser butikker med bl.a. mærkerne Victorias Secrets, Ralph Lauren, Gucci, Levis, North Face, Banana Republic, Burberry, Calvin Klein etc.
Denne weekend havde North Face yderligere 30% oveni deres almindelige rabat. Hvilket betød utrolige gode tilbud - især set med danske øjne.
Mette købte: Vest med pelskrave 94 usd. Pandebånd 10 usd. Trekkingbukser med aftagelige ben 36 usd.
Jan købte: Sportstrøje 45 usd. Skaljakke 110 usd.
Orlando er byen med de mange attraktioner. Ripleys Believe It or Not koster 18 usd pr person med en rabatkupon på 2 usd pr billet. Hvis man ikke har set nok, inden museet lukker, kan man komme igen dagen efter gratis.
Ripley rejste rundt i hele verden, hvor han samlede på "skøre ting og oplevelser". De er i dag udstillet sammen med andre utrolige begivenheder, som har fundet sted i nyere tid.
Nyd synet af verdens højeste mand, en kalv med 2 hoveder og en dværg, der sidder i et fuglebur. Der er historier om folk, der var begravet i over 100 dage - nogle med vilje andre fordi lægen troede, de var døde. For at undgå at begrave folk levende, begyndte man at sætte en klokke på hver kiste. Så kunne folk ringe med klokken, hvis de vågnede op. Af samme årsag opstod ordsproget "saved by the bell". Der var også opstillet illusioner, som drillede øjet.
Overnatning - Holiday Inn, Orlando, USA |
Adresse: | 6515 International Drive |
Godt: | Pool, fitness og stort værelse. |
Skidt: | Ingen morgenmad inkluderet. Dyrt i forhold til andre hoteller i området. |
Karakter: | 6 |
Pris: 365,12 kr. (49,01 EUR)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|