|
|
|
Der tilbydes mange bådture her på øen - dykker-, snorkle- og fisketure. Der går sælgere rundt i gaderne, der er små boder i byen og på havnen. Det er langt billigst at gå direkte ned til havnen og booke sin tur her. Oppe i byen kan man prutte en snorkletur ned på 300 pesos pr person inkl BBQ til frokost. Nede på havnen ligger prisen fast på 250 pesos for præcis samme tur. 200 pesos for turen ekskl. frokost.
En billet til snorkling er gyldig i 3 dage. Hvis man går hen og bliver dårlig eller får tømmermænd grundet de billige cocktails, kan man bare sige: "Jeg tager først af sted i morgen." Der er afgang kl. 10, 11 og 12, så man kan endda sove over sig og først tage en senere båd.
Lige meget hvor man booker sin snokletur, bliver man sejlet de samme steder hen. Snorkling rundt om lighthouse, hvor der er mange, mange fisk. Turen fortsætter forbi delfinerne, hvor man skal betale mange penge for at se og evt svømme med dem. Vi kigger gratis med ude fra havet. Lækker BBQ fisk nydes til frokost på en strand længere ned på Isla Mujeres.
Her er der også adgang til en skildpaddefarm og en haj, som Jan fik lov til at holde. Han hoppede ned i bassinet til hajen, hvor en træner hjalp ham med at holde den 1,5 meter lange dyr.
Overnatning - Posada Isle Mujeres, Isla Mujeres, Mexico |
Adresse: | Av. Juarez Norte SM. 01, Mza. 14 Lote 20. |
Godt: | Centralt beliggende samtidig med, at der også er stille. Alt er i gå afstand, så kig rundt, inden man bestemmer sig. |
Skidt: | Der er ingen aircondition. |
Karakter: | 6 |
Pris: 101,25 kr. (250 MXN)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|