|
|
|
Der er mulighed for at leje motorcykler og cykler, så man selv kan køre øen rundt. Den største by på Ometepe hedder Myogalpa, men der er også andre byer rundt på øen - ofte består de kun af et par huse. De ligger alle rundt langs med stranden, da de 2 vulkaner optager al pladsen på midten af øen.
Færgen tilbage til fastlandet gyngede igen heftigt. Der er virkelig gang i den sø hele tiden. Fra Rivas tog vi den lokale bus videre Granada, som er en gammel koloniby. Bussen tager ca 1-2 timer og koster 26 cordoba pr billet.
Granada en større by, men ikke farlig på samme måde som hovedstaden, Managua, som man helst helt skal undgå. Det er faktisk muligt at gå ude om aftenen i bestemte bydele i Granada. Præcis hvor vi har valgt at bo - ikke langt fra Cental Park og Calle La Calzada.
Det er dejligt at være ankommet til en lidt større by, hvor udvalget af restauranter er bredere, og nogle steder er endda super moderne. Man kan næste få dårlig samvittighed ved at spise et godt sted, når vi rejser på budget. 2 retter og en kæmpe kande shangria kostede ca 450 cordoba. Prøv at spise på El Tercer Ojo, den kan anbefales.
Granada har også et udmærket natteliv. Vi mødte en gruppe af amerikanere, australiere og canadier, som var på vej ned til en bar med live salsa musik. De rejste rundt med en guide, som kender landene og forholdene i Mellemamerika ganske godt, så vi fik en del rejseråd.
En halv flaske rom koster kun 70 cordoba, så resten af aftenen taler vist for sig selv :)
Overnatning - Hotelito y Restaurante Aly, Granada, Nicaragua |
Adresse: | et par blokke fra havnen op ad hovedgaden. |
Godt: | Der er eget bad, toilet og TV. Restaurenten er god og billig. |
Skidt: | Vandforsyning er ustabil. |
Karakter: | 5 |
Pris: 81,62 kr. (14 USD)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|