|
|
|
Hvis man er mere end 2 i en gruppe, kan prisen for vulkanbestigning presse fra 15 usd pr person til 10 usd inkl. guide. Vi tog af sted sammen med en fyr fra Australien og en fra USA op på Ometepes højeste vulkan, Conception.
Der står i Lonely Planet, at man kan komme helt op på toppen efter flere timers hård klatring. Det passer ikke helt. Det er faktisk forbudt og ulovligt at gøre det. Det er også alt for farligt. Conception kaldes for den menstruerende vulkan, da den er utilregnelig. Den er altid lidt i udbrud, hvorfor den også udsender dødelige gasser hele tiden.
Vi klatrede op til 1000 meter, hvorfra der var udsigt over øen, søen og vulkanen, hvilket afhænger meget at skyerne, som er meget intense oppe i højderne. I 1000 meter kommer man op over trætoppene, og vegetationen blive sparsom. Blæsten tager til og bliver så kraftig, at man ofte mister flere skridt, inden man genvinder balancen.
Der var flere grupper på vej op ad vulkanen sammen dag som os. Vi var den første gruppe til at nå op til de 1000 meter - Først Jan og derefter jeg :) Turen var hård og meget stejl. Det tog ca 2,5-3 timer op og 2,5-3 timer ned. Til sidst var vi lige glade med, hvor meget vi svedte. Sveden haglede af os, men man når til et punkt, hvor man bliver ligeglad :)
Busserne på øen er meget gamle og med hårde træsæder, men de er billige, så det er bare med at benytte dem. Om søndagen er tidsplanen dog meget ustabil - eller slet ikke eksisterende.
Vi tog på den lokale bar om aftenen. Alle øjne kiggede på os, da vi trådte ind af døren. De glemte os dog hurtigt og kastede deres opmærksomhed mod øllene igen. En rom og cola koster 30-40 cordoba. En alm. flaskeøl koster 20-25 cordoba.
Overnatning - Hotelito y Restaurante Aly, Ometepe, Nicaragua |
Adresse: | et par blokke fra havnen op ad hovedgaden. |
Godt: | Der er eget bad, toilet og TV. Restaurenten er god og billig. |
Skidt: | Vandforsyning er ustabil. |
Karakter: | 5 |
Pris: 81,62 kr. (14 USD)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|