|
|
|
Tidlig søndag morgen fløj vi videre fra Siem Reap med Airasia til Kuala Lumpur i Malaysia. Egentlig er vores returbillet til Danmark i morgen d. 01 dec, alligevel tog vi hen til KLM' kontor i lufthavnen for lige at høre, om de skulle have ledige flybilletter til Danmark senere i dag. Hvor heldig kan man være...der var sørme ledige billetter.
11 timers ventetid, men hvad gør det, når vi kan komme hjem tidligere. 13 timers flytur til Amsterdam, hvor vi havde 4 timers ventetid inden sidste flyvning til Billund.
Demonstrationerne i Bangkok er stadig i gang, der er ingen udsigter til en hurtig løsning. Vi har taget den helt rigtige beslutning om at flyve hjem fra Kuala Lumpur. Det viste sig helt klart at være den hurtigste løsning, selvom det var en lang og hård tur.
Vi har fået fin hjælp fra vores rejseforsikring Tryg og KLM, som har udvist stor villighed til at ændre vores flybilletter gratis flere gange. Derfor er vi nu tilbage i Danmark meget tidligere end mange af de andre strandede turister i Thailand.
|
|