I dag er vores sidste dag i Myanmar, da vi i morgen flyver med Air Asia til Bangkok. Myanmar har været endnu en lærerig rejse igennem et land, hvor folk ikke har det nemt. På overfladen virker folk til at leve et godt liv, hvis man dømmer ud fra deres smil.

Men alle steder er der restriktioner for dem så vel som for os. Kriseramte steder lukkes af for omverdenen. Vi så dog et glimt at de ødelæggelser, som orkanen i maj 2008, kaldet Nargis, forårsagede. Vi besøgte i dag et glaspusteri, som ligger i et område, der endnu ikke er blevet ryddet op i. Glaspusteriet var totalt ødelagt. Men en genopbygning kommer først til at finde sted, efter regntiden er overstået.

Der er mange befolkningsgrupper i Myanmar, hvilket også har gjort det svære at samle landet og føre det mod demokrati. Aung San Suu Kyis far var manden, der dannede Burmese National Army, BNA, befriede landet fra briterne med japanernes hjælp i 1942. Japanerne behandlede heller ikke landets befolkning med respekt, så faderen henvendte sig til briterne om hjælp til at få japanerne ud - dog med den klausul at magten skulle overgå fuldt til Myanmars befolkning inden for 1 år.

Herefter dannede Suu Kyis far det demokratiske parti, AFPFL, som fik en stor del af stemmerne i 1947. Kort tid efter blev han dog myrdet. Hans parti fortsatte med at bevare magten dog uden større held. Landets økonomi blev forværret, minoriteterne var mistroiske på landets regering, og militæret, BNA, måtte overtage magten i 1958 - fredeligt. De havde held til at få bragt lov og orden til landet.

Ved næste valg i 1960 kom AFPFL til magten igen. Heller ikke denne gang havde partiet held til at bevare ro og orden og skabe fremgang for landets befolkning. Igen tog militæret magten - med magt. Denne gang besad militæret andre ideer omkring, hvordan landet skulle styres.

Der kom strenge restriktioner omkring tilladte varer i butikker og tilladte håndværk. Dette skabte stor arbejdsløshed. Pengesedlerne 50 kyat og 100 kyat blev gjort værdiløs på en nat. Folk, der ejede disse sedler, havde pludselig ingen penge mere. Militæret var nu den lovgivende, udøvende og dømmende magt i landet.

Der er dog folk, som klarer sig fint i landet på trods af det strenge regime. Det er kineserne, som sidder på al heroin og opium handel i landet. Der vil desværre nok altid være efterspørgsel efter disse varer.

Det er farligt at grave for meget efter "sandheden" i Myanmar. Vi ville gerne bare se Aung San Suu Kyi hus, hvor hun sidder i husarrest. Hvis vi kører forbi i en taxi, vil vores guesthouse blive forhørt. De har bedt os lade være! Der er et meget berygtet fængsel i byen, Insein, hvor folks rettigheder er totalt forsvundet. De indsattes behandling kan sammenlignes med fængslet, S21, i Cambodia, hvor de Røde Khmere gjort fuldstændig med folk, som de havde lyst til.

Alt i alt så er Myanmar et utroligt billigt rejseland, hvor man sagtens kan holde sig under et budget på 150 kr pr dag. Bo på guesthouses: Standarden er god til billige penge ofte kun 10 usd for et dobbeltværelse. Spis lokal mad: Et måltid koster kun ca. 2000 kyat. Brug lokal transport. Det kan være hårdt for benene at sidde ned i lang tid på meget lidt plads, men det er en billig måde at komme rundt på. Der er også indenrigsflyvninger, som kan være at foretrække i stedet for 15 timer i en bus.