Strømmen er helt upålidelig her i landet, så vi tør aldrig at tage en elevator af frygt for at sidde fast.

I dag tager vi den lokale bus videre sydpå til Bagan - 8500 kyat pr billet. En tur der kommer til at tage 8 timer. Benpladsen er trang, og bussen er fyldt til bristepunktet. Der sidder folk i mellemgangen, på trappen og på taget.

Utroligt at ingen faldt ned fra taget undervejs. Vejen var god de første timer, derefter kom der store huller i vejen, og den blev smallere. Når 2 biler skulle passere hinanden, måtte begge ud i rabatten.

Folk går meget op i at overholde deres pauser. Vi holdt frokost- og tepause undervejs. Vi turde ikke spise noget både at frygt for dårlig hygiejne men også af frygt for et toiletbesøg.

Toiletforhold er så elendige, lugtende og ulækre, at vi sagtens kan vente med at spise, til vi er fremme :)

Vi kørte forbi flere steder, hvor der var gang i vejarbejdet - igen foregik det med håndkraft. Sten knuses med en hammer, hvorefter de hældes ud på vejen.

En stor dille i landet blandt mænd og kvinder er at tygge betel, som farver munden, tænderne og læberne helt røde. Det ligner, at folk bløder ud af munden. Betel danner meget mundvand, så folk går hele tiden og spytter røde klatter. Selv når vi kører i bus, er vinduet åbent, så folk kan spytte.

Vores meget gamle bus klarede turen i næsten fin stil. Kun kofangeren faldt af en gang. Det er meget forskelligt, om chaufføren i en bil sidder i højre eller venstre side og kører. Det kommer an på, hvilket land bilen kommer fra :)

Kl 17 ankom vi til Bagan - nærmere betegnet Nyaung U, som er den by, flest turister bor i, når de skal udforske Bagans mange ruiner. Vi bor på May Kha Lar Guesthouse til kun 10 usd inkl TV, aircon og morgenmad.

Bagan er kendt for deres mange ruiner, som skal kunne måle sig med Angor Wat i Cambodia.