Det koster kun 20 usd at leje en bil hele dagen til at køre rundt til de omkringliggende byer. Vi tog til Saging med de mange stupaer og klostre samt Amarapura med verdens længste teaktræsbro. som er 1,2 km lang.

Undervejs kom vi for marker, hvor folk var i gang med høstarbejdet. Alt foregår med hånden og med hjælp fra okser.

Vi accepterede, at de kørte os hen til 2 værksteder, hvor de ville få kommission for at bringe turister dertil. Vi er ikke tvunget til at købe noget. Der udbetales 1000 kyat til vores guides bare for, at vi kigger.

Man kan også besøge byerne Inwa og Mingun, som har mange gamle ruiner, der vidner om en stor fortiden. Vi tager til Bagan senere for at udforske ruiner, der skulle kunne måle sig med Angor Wat i Cambodia. Så vi regner med at få nok ruiner at se :)

Normalt prøver vi at undgå gadekøkkener, da der er større risiko for dårlig madhygiejne. Mandalay har dog et utroligt godt indisk gadekøkken på hjørnet af 27. og 82. gade, der serverer de lækreste chapati. Vi blev mætte for kun 5000 kyat.

Natmarkedet i byen er ikke et besøg værd. Udvalget, set med turisters øjne, er meget begrænset og dårlig kvalitet.

Mandalay, ja det meste af Myanmar, har ikke barer, som vi kender det. De har beer-stations, der alle lukker kl. 23. En beer-station er en åben restaurant med et TV og nogle borde - meget simpel indretning. Her mødes mænd for at se sport og drikke.

Vores 2 guides var yderst rørt over, at vi bød dem på en øl. De var stolte over at sidde sammen med os og drikke. De hundsede rundt med personalet og sørgede for, at øllene var kolde, og at vi havde peanuts :)

7 øl og 2 whisky/cola kostede kun 5000 kyat. Utroligt billigt.