Vi lejede 2 rickshaws hele dagen for 5 usd pr person. 2 brødrer skal cykle os rundt, så vi kan få set noget mere af byen. Nogle rickshaw-chauffører har meget nye cykler. Det er dem, der har "kontor"/plads foran de bedre hoteller. Der er faste pladser, hvor de forskellige rickshaw-chauffører må stå. De har opdelt gader og hjørner imellem sig.

Vores rickshaws var ikke i særlig god stand, så vores penge må falde et tørt sted. De var i hvert fald glade for at have kunder den dag. For 1 år siden var der mange flere turister, men det ændrede sig efter september-demonstrationerne.

For 3 år siden åbnede regeringen også op for handel med Kina, hvorfor der er kommet mange flere billige scootere til landet. De tager også arbejdet fra richshaw-chaufførerne, da de lokale heller ikke benytter sig af deres service mere. En kinesisk scooter koster kun 500 usd. Tidligere kunne folk kun købe japanske scootere til 2000 usd.

Vi ville gerne se de mere fattige kvarter i byen. Bagved den forreste række af huse, der vender ud mod gaden, blev vi ledt ned ad smalle gader. Her befandt sig en hel lille bydel, som man ellers ikke ville få øje på. Det var også her al affaldet gemte sig. Rundt om en lille sø lå huse. Affaldet hobede sig op i vandet, som så yderst livsfarlig ud. Folk boede i faldefærdige bambushytter. Børnene havde ikke ret meget tøj på. Folk hentede spande med vand op fra brønden, så de kunne få bad, lav mad etc. Stadig smilede alle folk os i møde. Der findes en ukuelig livsglæde i dette land, som overrasker os gang på gang.

Fattige folk, der må sove på gaden i byen, samles ofte op af politiet, som kører dem uden for byen. Her har regeringen taget et stykke landbrugsjord fra landmændene, som folk skal bo på. Militærstyret omrokerer folk og byer, som de har lyst til. De tager jord fra folk uden at give penge for det, hvis de skal bruge det til veje etc.

Vi kom forbi værksteder, hvor de lavede forskellige håndværk. Vi cyklede derfra med en 50 cm høj munke figur, som vi fik pruttet ned fra 70000 kyat til 19000 kyat. Vi var ganske tilfredse med købet:)

Solnedgangen, set oppe fra Mandalay Hill, skulle være ganske smuk. Det var en lang gå tur op ad bjerget, men en smuk solnedgang. Vi kunne se hele byen oppefra - de mange stupaer...og fængslet. Vi prøvede med det store objektiv at zoome helt ind på fængslet.

Nogle munke kom hen til os. De ville gerne træne deres engelsk. De var meget nysgerrige men også generte. Man skal være novice i 5 år, før man kan blive fuldgyldig munk. Det anses for at være prestigefyldt at have et familiemedlem, der er munk.

Myanmar er ikke glad for ytringsfrihed. Al form for kritisk slås der hårdt ned på. Moustache Brødrene er en gruppe, der gerne lave stand-up, vittigheder omkring deres samfund samt viser traditionelle danse. Derfor er de ikke velset af regeringen. Flere af dem har været i fængsel flere gange og i flere år. De er bleve forbudt at optræde offentligt. Derfor viser de nu deres show hjemme hos dem selv, men bedstefaderen holder vagt udenfor efter politiet.

Vi tog hen for at se deres show. 8000 kyat pr person for 1 times underholdning. Det var ganske harmløs humor - lidt plat endda. Men det er en god sag at støtte deres trup. De lader sig ikke styre af militæret. De laver oprør på deres egen måde.