I dag fylder Jan 33 år. Solen skinner og temperaturen er perfekt - ca 24 grader. Vi har sovet i en god seng og ikke frosset i nat.

Jeg havde forberedt en lille picnic. Hjemmefra tænkte jeg, at vi måske var ved at trænge til lidt slik og hygge, så jeg dækkede op med saftevand (vi drikker jo utroligt meget vand hele tiden), energidrik, mysli barer og lakrisal. Den rigtige gave venter hjemme i Danmark.

Jeg havde aftalt med vores guesthouse, at de skulle skrive "33" med bananer på Jans pandekage. Hans tallerken med frugt var også arrangeret, så der stod "33". Da maden blev serveret sang de en lokal fødselsdagssang for ham :)

Vi lejede et par cykler, 1000 kyat pr cykel for en dag, og satte kursen rundt om søen. Vores mål var hotsprings ca 10 km fra byen, men de viste sig at være temmelig beskedne og så ikke helt rene ud. I stedet cyklede vi videre til en lille by, hvorfra vi kunne få sejlet os og vores cykler over på den anden side af søen, 6000 kyat pr person. Herfra var der ca 15 km hjem.

Det er helt utroligt, hvor flinke folk er. Jeg tror aldrig, at vi har været i et land med så smilende et folk. Små børn løb os i møde for at få et "high five", idet vi cyklede forbi. De plukkede blomster til os, som de løb hen med, når vi cyklede forbi.

Vi slappede af med en gang massage, 4000 kyat pr person, inden vi tog til den store ballonfestival om aftenen. Vi delte en taxi, 45000 kyat for en bil, med en australier. Prisen var dyr, men alle skal til festival, så prisen er steget.

I dag er der fuldmåne, og hele landet fester. Taunggyi, en naboby, afholder en kæmpe festival, som har stået på hele ugen. I dag er den sidste dag. Hele landet fester, drikker, morer sig og skyder krudt af hele tiden.

Al trafik på vej til Taunggyi foregik i een retning - mod festivalpladsen. Cykler, scootere, biler og lastbiler var alle proppet til randen med folk, som sad på taget, hang ud af vinduerne eller klamrede sig fast bagpå. Mange biler var så læsset, at bremserne ikke virkede mere. Derfor var der folk, der løb rundt i trafikken med træklodser til at ligge bag ved hjulene, når trafikken gik i stå.

Ca. 200.000 mennesker havde retning mod festivalpladsen, så trafikken var enorm. Der sker ofte mange ulykker på en sådan dag grundet spirituskørsel. Sidste år kørte vores chaufførs bror ind i en anden mand, som døde. Broderen kom i fængsel, men familien var i stand til at kunne købe ham ud. Det kostede 5000 usd.

Der var optog hele vejen op til festivalpladsen. Folk gik med lys i hænderne. De havde også lavet store figurer, der var pyntet med lys og Buddha figurer. Det så rigtig flot ud.

Vi havde fået at vide, at der var alt for mange mennesker og alt for meget krudt. Andre turister, som havde besøgt festivallen tidligere på ugen, havde følt sig usikker. Men vi syntes nu ikke, at det var så galt.

Højdepunktet på aftenen er, når en ballon sendes op. Der tændes lys i forskellige mønstrer i en gigantisk luftballon, som sendes op. Nogle gange går det godt, og den flyver langt. Andre gange lander den i hovedet på folkemængden. Der sendes også balloner op, hvor fyrværkeri er påsat. Det ender ofte galt. I år hang den fast i et træ, inden den kom fri og fløj af sted.

Alt i alt var det en spændende og meget anderledes oplevelse. Det var lidt en underlig følelse, at se mennesker virkelig hygge sig, når man ved, at der også foregår virkelig frygtelig ting i landet. Som tidligere skrevet, så kan det sagtens lade sig gøre at have et godt liv i Myanmar, bare man holder sin sti ren. Ingen politiske holdninger og ingen samfundskritiske holdninger.