Trekking fra Kalaw til Inle søen er mulig, den ligger 66 km væk, hvilket kan nås på 3 dage. Man kan også blive kørt noget af vejen og så trekke bare 2 dage.

Det kostede 8 usd om dagen inkl guide, mad og husly. Vi slap for at bære på den store rygsæk, som ville blive kørt ned til Inle Søen for os - 3 usd pr rygsæk. En båd fra Inle Søen op til hovedbyen ved søen koster 4 usd pr person.

Undervejs lærte vores guide, Mr Robin, os om naturmedicin. Citrongræs er godt mod ferie-mave i form af te. Saften kan også bruges til at smøres på huden, hvilket holder myg væk. Det er også effektivt at smøre mynte saft på huden mod myg.

Mr Robin var også meget villig til at fortælle om styret. Uofficielt er den største industri miner - udvinding af guld og jade sten, hvor Kina køber en stor del. Det er farligt arbejde, og mange dør af det. Derfor fremhæves denne produktion ikke.

Der er store byer omkring minerne, hvor militæret sørger for, at der er nok af stoffer, så folk bliver afhængige og bliver. Det er frivilligt at arbejde i minerne, men folk bliver misbrugere og bliver nødt til at blive. Grunden til, at de i første omgang ankommer, er lønnen, som er 100-200 usd pr måned. Der er også store AIDS problemer i minebyerne. 50% er HIV smittet.

Officielt er den største industri i Myanmar eksport af teaktræ. De er et af de eneste lande i verden, der stadig eksporterer teaktræ, selvom sorten er truet. Men vesten efterspørger træsorten, landet mangler penge, så fældningen fortsætter.

Vi har hørt en ny version omkring TV. Alle må gerne se udenlandske nyhedskanaler. 1 ud af 1000 har råd til et TV. Men endnu færre kan forstå engelsk såå hvad nytter det, at de må eje et TV... Derfor ser folk mest sport. Ikke som hobby men forbi de elsker at vædde.

Der er stort set ingen kriminalitet blandt befolkningen. Der bliver slået hårdt ned. Folk sendes bare i fængsel. Ikke mange kommer ud igen. De bliver sat til at bære oppakning for militæret i krigsområder. Hvis de ikke kan bære 40 kg, skydes de. Hvis de kommer til skade undervejs, skydes de.

På den anden side er der stor kriminalitet fra militærets side mod befolkningen.

Hvis lokale eller turister kommer ind på forbudt område, har militæret lov til at skyde uden at spørge først.

Tilbage til vores trekkingtur :) Vi spiste frokost ved et viewpoint, hvor vi fik serveret chapati og en sovs bestående af kartofler og græskar - mums. Turen var ikke speciel hård, men der var meget mudder blandet med komøg. På et tidspunkt gled jeg ned fra stien og sank i med det ene ben til knæet. Min sandal blev der nede. Den var suget godt fast i mudderet. Jeg måtte stikke hånden ned i komøg og mudder for at få den op igen. Hold da op jeg så ud.

Vi kom forbi 4 landsbyer, hvor vi skulle overnatte i den 4. Vi gik i 8,5 time den dag og tilbagelagde 24 km. Den 1. landsby, vi kom til, havde problemer med indavl. Stammen måtte ikke gifte sig med andre udefrakommende. Så nogle gange blev et nyt ægteskab lidt for tæt beslægtet. Det resulterede i, at 1% var albinoer.

Vi fik super aftensmad. Sikke mange retter. Vi gik i hvert fald mætte i seng. Vi overnattede i en træhytte på stolper, hvor vi sov på gulvet. Toilettet var det sædvanlige hul i jorden med et skur omkring.