Så er vi ankommet til Yangon. Kl. 07 landede vi i Myanmar Der var ikke mange turister med flyveren. I alt er der kun 6 fly-ankomster om dagen. Nogle flyselskaber har boykottet at flyve til landet efter demonstrationerne sidste år.

Vi har på forhånd booket overnatning hos et familiedrevet hotel, 15 usd, som stod klar i lufthavnen med et skilt med teksten: "Mr Jan Tovgaard". De kørte os igennem byen, som endnu ikke var helt vågnet.

Briterne døbte landet Burma, da de koloniserede det. De flyttede hovedstaden fra Mandaley til sydpå og kaldte byen for Rangoon. Militærstyret kalder landet for Myanmar, og Rangoon hedder i dag Yangon. Militæret har flyttet hovedstaden længere nordpå. Vi skal dog ikke besøge denne by.

Der er tydelige spor efter koloniseringen i form af store bygninger, som aldrig er blevet renoveret, siden de blev bygget. De står og forfalder. Planter vokser op ad murene. Vinduerne ligner store sorte huller. Spøgelsesbygninger. Men kigger man godt efter, kan man se, at der stadig bor folk i de forfaldende bygninger.

På overfladen ligner Myanmar et helt almindeligt land, hvor folk lever et stille liv. Vi glæder os til at se mere af landet og komme lidt mere ind under overfladen. Til stor glæde kan man komme på internettet - endda ganske billigt. 30 min for 200 kyats.

Nogle internetsider skal man bruge specielle hackerprogrammer til at komme ind på, da de ellers er spærret af regeringen. Det er f.eks. svært at benytte sin Yahoo mail her.

Kursen er lidt tricky. Hvis man veksler 1 usd i lufthavnen får man 550 kyats. I banken får man 7 kyats. På det sorte marked får 1200-1300 kyats.

Første gang vi vekslede penge var på vores hotel. Her er kursen 1200. Ganske godt. Så begav vi os ud for at kigge mere på byen. Flere kom kom hen til os for at spørge, om vi ville veksle. Vi fik presset prisen op til 1300 kyats. Senere fik vi at vide, at det aldrig har været muligt, at presse prisen så højt op før.

Vi blev vist hen til en teshop, hvor vi skulle vente. Vi var lige ved at tro, at vi var blevet brændt af. Endelig kom en mand ilende hen til os. Vi gik om på en bagtrappe for at tælle pengene. Manden var utrolig nervøs. Stod næsten og hoppede på stedet. Det er selvfølgelig forbudt. Men det er heller ikke ofte, at turister siger ja til at veksle penge. Så han hoppede grundt en blanding af frygt og spænding.

Vi går rundt med utrolig mange pengesedler på os nu.

Fodmassage i dette land koster kun 4000 kyat for en time.

Vi spiste aftensmad på en restaurant, som viste show under middagen. For 10 usd fik vi mad nok til mindst 4 personer. Menuen var bestemt på forhånd. Sikke et madgilde...
- Forret bestående af forårsruller, salat og nudler.
- Mellemretten var suppe.
- Hovedretten var 6 forskellige tallerkener med hver deres ret samt ris til.
- Desserten var burmesiske kager og frugt.

Showet bestod af 10 traditionelle burmesiske danse. Den ene dans skilte sig ud fra de andre, idet en pige kunne de utroligste akrobatiske øvelser med en bold. VB kunne lære noget af hende :)