|
|
|
Der var en tendens til en smule hovedpine efter i går. Så vi tog det rolig.
Vi gik ned i China Town, som ligger 5 minutters gang fra vores hostel, der simpelthen er placeret vældigt praktisk.
Jeg var på udkig efter en minidisk. Når man skal handle i Hi Fi-butikkerne i China Town, er det vigtigt at prutte om priserne, da de alle er sat vældigt højt over den egentlige værdi. Alle prøver på at hustle alle. Der findes ikke mange ærlige sjæle i China Town.
Ofte starter de på en pris, der er muligt at prutte ned med ca. 50%. Man skal være taktisk, når man prutter, for ellers kan man komme til at fornærme dem. Du kan heller ikke være sikker på kvaliteten af deres varer, men hvis vi går ud fra, at kvaliteten er i orden, kan du lave utrolige køb.
Hvis du tager på shoppetur i China Town, så husk at de fleste vil lave kontante handler!!!
Vi kan anbefale Jackson Street i China Town, hvis I vil have en billig men god middag. Vores favorit sted var et vietnamesisk spisested, hvor man selv må medbringe sin vin. Vi spiste her første gang i går og efter den enormt dejlige middag, måtte vi herind igen for at spise.
Det en utrolig god ide at bo på hostel, hvis du er ude at rejse og vil lære andre mennesker at kende. Her findes mennesker fra alle mulige lande med hver deres erfaringer, som du kan drage nytte. Så det er bare med at være åben og kaste dig ud i snak med dem.
|
|