|
|
|
I dag tog vi hen til det federale politi for at følge op på sagen fra Simien Mountains. Politiet i Debark har lovet at skrive om sagens forløb, men vi har intet hørt.
Vi blev vist ind på 7 forskellige kontorer, før vi nåede så højt op i hierarkiet, at der var en, der turde tage stilling til noget som helst. Inden da blev vi bare sendt fra det ene kontor til det andet.
Der er så mange folk ansat alle steder, at vi ikke tror, at de selv ved, hvad de egentlig bør arbejde med. Det er frustrerende.
Endelig nåede vi frem til en mand, de kaldt for commandor, som tog telefonen og ringede til politiet i Debark. Det var nedslående nyheder.
Debark politi står helt uden spor. De tvivler faktisk lidt på, om forbrydelsen overhovedet har fundet sted, da vores telt ikke blev snittet op med en kniv. Men de afsøger de omkringliggende landsbyer samt afhører alle, der var på lejrpladsen den dag. Stadig ingen spor.
Commandor fik sin sekretær til at skrive et brev på armarisk, som vi skulle aflevere til udenrigsministeriet, der ville ligge yderligere pres på Debark politi. Fedt tænkte vi. Det lyder som en nem sag.
Sa tog vi hen på udenrigsministeriet. Og her startede det bureaukratiske møllehjul igen. De skulle have verificeret stemplet samt underskriften på brevet fra det federale politi. Stemplet kunne de finde i deres arkiv. Men underskriften kunne de ikke finde. De har simpelthen en procedure, der foreskriver, at ALLE underskrifter fra offentlige ansatte, skal findes i deres arkiv. Hvordan har de lige tænkt sig, at det skal kunne lade sige gøre...
Udenrigsministeriet ville sende os hen til et oversætterbureau, hvorefter vi skulle hen på hovedkontoret for oversætterbureauer, som skulle verificere oversættelsen. Dernæst skulle vi komme tilbage til udenrigsministeriet, som ville give os et stempel. Kan det blive mere kringlet...
Vi var frustrerede over systemet og ønsker ikke at bruge mere af vores ferie på denne sag. Så vi fik bare brevet fra det federale politi oversat. Mere orkede vi ikke. Indtil nu havde vi brugt 5 timer på næsten intet.
I stedet tog vi hen til Boston Day Spa. Honny er ikke blevet barberet i 3 uger, da tyvene også tog hans barbermaskine. Så han har fuldskæg, men nu skulle det af. Han blev klippet og barberet. Jeg fik en manicure. 145 birr i alt.
Vi spiste frokost på den moderne cafe, Lime Tree, som ligger i samme bygning som Boston Day Spa. De har fantastiske gode retter. Både sandwich, kinesisk, pizza etc.
Tilbage på hotellet fik Honny igen undervisning i tennis. Denne lærer var utrolig god til at lære fra sig men også super til at spille, så Honny fik klø.
Bole Road er stedet, hvor tingene sker. Her er en del restauranter, barer og butikker. Vi spiste aftensmad på New York New York. Vi nød pizza samt deres lokale hvidvin Crystal. Vores pizzaer var så store, at vi burde have delt en. Puh vi blev mætte. Det kostede 150 birr i alt.
|
|
