|
|
|
De sidste dage af vores rejse skal bare foregå afslappende. Ikke flere hårde rejseoplevelser til os.
Vores værelse på Ghion er inkl. morgenmad. Ganske udmærket buffet men vi må dog tilstå, at morgenbuffeten på Daselagn var lidt bedre, men pyt.
Vi har nydt dagen med massage på Hilton. Honny har fået undervisning i tennis. Det var en hård omgang. Både solen og højden gjorde det hårdt for ham.
Vi har fået vores penge retur for den flybillet fra Arba Minch, som vi ikke har brugt. Vi lejede jo en bil i stedet for, da flyet først afgik om onsdagen. Det er vildt, at man kan flytte sine flybilletter eller annullere dem helt uden ekstra omkostninger.
Vi har også været ude at shoppe lidt på Churchill Road. Vi fandt en maske af en mursi kvinde til vores samling. 50 birr.
Vi nød en etiopisk frokost på en fin restaurant kaldet Farsika.
Det er det første hotelværelse, vi har boet på, der havde CNN og BBC, så endelig kan vi igen følge med i verdenen. Vi har været helt afskåret fra alting. Der er ikke mange muligheder for at følge med i andre ting uden for Etiopien hverken nord- eller sydpå.
Vi spiste aftensmad på en mellemøstlig restaurant - inspireret af Yemen. Som tidligere nævnt er der rig mulighed for at prøve mad fra flere egne af verden. Meget interessant. Det smagte vildt godt.
Vi har været vant til at gå tidlig i seng og stå endnu tidligere op, så det er svært at vende sig til normale sengetider igen.
|
|
|
|