|
|
|
Vi har mange praktiske ting på programmet i dag.
-Vi skal ned på den danske ambassade og have oversat politirapporten til dansk eller engelsk. - Vi skal have fat i flere malariapiller, hvis vi skal ned og se de stammer, der bor i den sydlige del af landet. -Vi skal have betalt flybilletten sydpå, da den indtil videre kun er reserveret. Vi flyver onsdag og kommer retur til Addis onsdagen efter. - Vi skal have købt en oplader til det lille digitalkamera, som vi kun har tilbage. Vi har kun 1 batteri og 1 memorykort tilbage. Resten er stjålet. -Vi skal have vasket tøj, da alt er støvet og beskidt. -Vi skal have købt shampoo i Addis, da sådanne ting er vildt dyre i andre byer. I Gondor måtte vi betale 180 birr for solcreme. -Vi kan ikke holde ud til at bo så sparsomt, som vi har gjort indtil videre, så vi skal have booket et lidt finere hotelværelse til de sidste dage af ferien, når vi kommer tilbage fra stammerne i syd. Det er hårdt i længden ikke at sove godt pga bedbugs og ikke kunne sidde ned på et toilet.
Vi blev sendt fra den ene myndighed til den anden, da vi skulle have oversat og godkendt politirapporten. Først tog vi hen til den danske ambassade. De kunne ikke hjælpe med oversættelsen. Men fortalte, at vi skulle tage hen på et oversætterbureau, hvorefter vi skulle tage hen til udenrigsministeriet, som skulle verificere oversættelsen.
Det gik nemt med at finde et oversætterbureau. Da vi tog hen til udenrigministeriet havde de middagslukket. Vi benyttede tiden til selv at spise middagsmad på et fint lille lokalt hotel, hvor de serverede fastings, som er vegetarmad. Kun 40 birr pr person.
Tilbage på udenrigsministeriet måtte vi stå i kø i et stykke tid, inden vi fik at vide, at de ikke kunne verificere dokumentet. Det var ikke deres opgave. Hmm, det blev vi lidt trætte af at høre. Men nu ville vi altså ikke bruge mere tid af ferien på dette. Vi krydser fingre for og håber på, at vores forsikringsselskab accepterer oversættelsen af politirapporten. Vi kan ikke gøre mere.
Vi nåede også hen til Ethiopian Airlines for at betale vores billet sydpå. Vi rejser på onsdag.
Dagens bedste nyhed var næsten, at det er lykkedes os at finde en oplader til vores digitalkamera, så vi ikke løber tør for strøm.
Vi har mødt et tysk par på vores hotel, som har været indblandet i en busulykke. De sidder begge med nakkekraver på og store smerter i ryggen og bare venter på at komme hjem til Tyskland. Lægen har sagt, at de skal flyve på 1.klasse hjem, da de skal kunne ligge ned. Indtil videre har de ventet siden i fredags, og de ved stadig ikke, hvornår de kommer hjem. Det er en kamp mellem deres ambassade og deres forsikringsselskab.
Der er mange busulykker hernede. Ofte dør halvdelen i en ulykke - enten pga ulykken eller pga efterfølger af ulykken, da adgang til hospital er begrænset. De fleste ulykker sker imellem byerne, hvor der ingen hospital er. Der må man bare håbe, at der findes en søn i den nærliggende landsby, der læser til medicin.
|
|
|
|