|
|
|
Vi havde en dejlig nat, hvor vi endelig kunne sove i en rigtig seng og gå på et rigtigt toilet. Vildt luksus for os.
Vi bliver nødt til at tage tilbage til Addis lidt tidligere end beregnet, da vi mangler en del ting efter røveriet, som kun kan fås i Addis. Alle andre byer er simpelthen for fattige og umoderne.
Vi vil gerne sydpå ned og se de mange forskellige stammefolk. Det kræver malariapiller. Vi håber, at vi kan købe nogle i Addis, ellers tager vi ikke derned, da risikoen for malaria er for stor.
Vi mangler også vores gode kamera. Sikke ærgerligt. Men vi håber at kunne finde en oplader til vores lille digitalkamera, så vi kan tage lidt billeder. Vi har mistet ca. 140 billeder, øv øv.
Vi var heldige at kunne komme med en tidligere flyafgang retur til Addis. Det er mærkeligt nemt at ændre sine flybilletter uden ekstra omkostninger eller komme med et tidligere fly her. Men det betyder også, at der nogle gange kommer rod i regnskabet.
Da vi kom om bord på det noget slidte og gamle fly, var der for mange passagerer med i forhold til antal flysæder. Vi blev talt igen og igen. Til sidste måtte de gennemgå alle boardingkort for at finde synderen, der havde sneget sig om bord.
Vel tilbage i Addis igen håbede vi at kunne indlogere os på et lidt bedre hotel. Alt er temmelig booket op, så vi måtte nøjes med Ras Hotel igen. Men det bliver altså også den sidste nat, vi gider at bo der.
Vi tog hen på Hilton for at spise aftensmad og se, om vi kunne få et værelse. Alt er booket resten af februar. Hilton er enormt populær blandt turister. Det er her, de alle gemmer sig fra fattigdommen ude på gaden.
Hiltons buffet koster 200 birr, men den er også ganske god. Vi blev i hvert fald vildt mætte.
|
|
|
|