Fra politi til sygehus

Vi havde en urolig nat med mange gøende hunde, hvorfor det var nødvendigt for Honny at putte toiletpapir i ørerne for at kunne få bare lidt søvn. Det skulle vise sig at være en kæmpe fejl senere på dagen.

Kl 7 kom vores guide for at tage os med til politiet og turistpolitiet, så vi kunne få en kopi af politirapporten til vores forsikringsselskab.

De tager sagen meget alvorlig, da der tilsyneladende ikke har været et røveri i Simien Mountains i 7 år. Det tog lang tid at få en kopi af politirapporten, da Etiopien har meget papirarbejde og formularer, der skal udfyldes og stemples i en uendelighed.

Vores guide og vagt fra trekkingturen skulle også afhøres. De blev fængslet med det samme. Vi er utrolig bekymret for dem, da det kan se ud som om, at politiet bare vil fængsle dem for at vise os, at de tager sagen alvorlig.

Det er normalt at fængsle guiden og vagten. Hvis de findes skyldig, kommer de i fængsel i op til 7 år.

Politiet har lovet os, at de blev sat fri senere i dag, men hvordan kan vi være sikker på det... Vi bliver nødt til at skrive eller ringe til politiet om et par dage for at sikre os, at de er ude igen. Vi kan ikke have på samvittigheden at 2 mennesker sidder uskyldigt i fængsel. Vi er meget sikker på, at de ikke har noget med røveriet at gøre.

Guiden havde tåre i øjnene, da vi tog væk fra politistationen, som bare er en hytte lavet af mudder. Vi græd også, da vi ikke ønsker at se ham sidde i en indhegning foran politi-mudderhytten. Vi fortalte ham, at vi havde sagt til politiet, at vi troede på hans uskyld. Det var han vildt taknemlig for.

Som tidligere nævnt havde Honny puttet toiletpapir i ørerne om natten, og det var smuttet ind i det ene øre - langt ind i øret. Vi prøvede først at opsøge en læge i Gondor. Sikke en klinik. Det lykkedes dem at putte toiletpapiret endnu længere ind i hans øre. Så lægen sendte os videre til hospitalet. Sikke et hospital.

Der lå syge mennesker uden for. Nogle var så tynde, at de lignede AIDS patienter. Der lugtede af urin. Vi blev der ikke længe.

Gondor er en lille middelalder by, så vi måtte tage en taxi (600 birr) til Bahir Dar, som er en noget større og lidt mere moderne by.

I 4 timer tordnede vi derud med 60 km i timen. Taxien kunne ikke køre stærkere. Vi nåede også at punktere 1 gang. Bilen slingrede vildt. Heldigvis landede vi ikke i grøften. Der var slet ingen slidbaner tilbage på dækkene, så vi krydsede fingre for, at der ikke ville ske flere punkteringer, inden vi nåede frem til Bahir Dar.

Igen opsøgte vi en læge. Klinikken så stadig meget frygtelig ud. Vi aftalte, at de ikke ville få lov til at bruge nåle for at tage toiletpapiret ud. Det turde vi simpelthen ikke. Så ville vi heller tage hjem. Heldigvis var der en dygtig læge, som med møje og besvær fik toiletpapiret ud af øret.

Sikke en dag vi havde haft. Vi var helt ødelagte, møgbeskidte, støvet og trætte. Så vi tog hen på Summerland Hotel, som er et fint sted. Fik et laangt bad, spiste en fin middag og drak en masse vin.