|
|
|
Vi er taget videre til Chiang Mai, som ligger 3 timers buskørsel fra Chiang Rai. En billet kostede 180 bath med VIP bussen. Den første pæne bus, vi har kørt med :)
Vi har indlogeret os på Julies Guesthouse. 200 bath for et dobbeltværelse. Virkeligt billigt men heller ikke så flot et sted, som vi har været vant til at bo tidligere.
Vi har lige været ved skrædder og fået taget mål til tøj. I alt 24.500 bath. Vi har valgt de bedste materialer. Jeg har været på banen med viden fra Ol-Tex tiden, så vi kan være sikker på at få god kvalitet.
Honny får lavet: 1 shiny jakkesæt med en lilla stribet skjorte (4500 bath) 1 stribet jakkesæt med en blå skjorte (4500 bath) 2 matchende silkeslips (gratis) 3/4 lang uldjakke (5500 bath) Jeg far lavet: 1 stribet jakkesæt (5000 bath) 1 silke jakkesæt med nederdel (5000 bath)
Chiang Mai er en dejlig moderne by, hvor der er meget at lave. En stor forskel springer os dog i øjnene efter, at vi lige kommer fra Laos. Der er virkelig mange mænd i Chiang Mai sammen med thai piger. Mænd som ikke ville have så mange chancer derhjemme.
I Laos er det forbudt for en lokal pige (eller mand) at gå hjemme sammen med en udlændinge. Et eventuelt forhold til en lokal er ikke muligt. Hvis man ønsker at gifte sig, skal det først godkendes af regeringen. Derfor er Laos ikke på vej i sammen retning som Thailand og Cambodia.
Vi spiste aftensmad på en irsk restaurant, hvor ejeren var meget snakkesalig. Han var hel tiden rundt ved bordene for at høre, om alt var OK og småsnakke lidt.
Der er rigtig mange barer i byen, så aftenen blev sluttet af med en lille pubcrawl-runde for at se udvalget.
|
|