|
|
|
Så er dagen kommet, hvor Honny fylder år:) Han har bestemt, hvad vi skulle lave i dag, så derfor lejede vi en motorcykel, 300 bath for en dag, og kørte til Tachileik i Burma. Der er ca. 65 km til grænsen fra Chiang Rai.
Vi håbede at kunne bruge det visum, som vi fik lavet hjemmefra. Men desværre nej. Ankomstbyen på visummet kunne de ikke se bort fra. Så vi måtte betale 10 dollars for at få lavet et nyt.
Der er et kæmpe marked på den anden side af grænsen, så det Burma vi så, ligner desværre ikke ret meget af resten af landet. Men vi kunne tydelig se forskel alligevel. Der var mange fattige mennesker, der tiggede på gaden.
Vi fik købt en masse. Prada sko 1600 bath, Gucci ur, DG ur og Levis ur fra 200 bath pr. stk og boxershorts.
Vi var også ude for at se en bjergstamme, der lavede nogle shows i byen. Der stod, at bjergstammen var Karen folket, hvilket er den gruppe, som militærjuntaen har jaget i årevis og fordrevet dem længere og længere væk op mod Thailand. Hvorfor Karen folket får lov til at optræde virker mærkeligt. Måske er det en slags propaganda fra militærets side, der ønsker at vise, at de slet ikke et så slemme... Det var meget turistet, og vi frygter lidt, at vi har støttet militærjuntaen alligevel.
Om aftenen fejrede vi Honnys fødselsdag på en japansk restaurant. Der er ingen af os, der tidligere har prøvet at spise på denne type restaurant før, så det glædede vi os til at prøve.
Udover sushi var der også en masse andre spændende retter. Der var heldigvis billeder ud for hver ret, så vi havde en lidt bedre ide om, hvad det var, vi bestilte.
Vi ville prøve flere forskellige retter, og det endte med, at vi fik bestilt lidt for meget. Vi fik serveret rejesalat, sushi ruller med agurker og en anden slags fansy ruller med bl.a. kaviar, og til sidst kyllingestykker. Det smagte rigtig godt og mættede vildt.
Der er ikke så mange barer i Chiang Rai, men vi fandt et karaoke sted, hvor Honny gav et par numrer, men vi drak fine cocktails.
Vi fik også støvet et par andre barer op, men der sad KUN gamle mænd. Det lignede helt Pataya...
|
|
|
|