|
|
|
Vi startede dagen med at tage ud til S21 (security office 21), som det hed under Pol Pot. Tidligere var det en skole kaldet Tuol Sleng, men Pol Pot overtog den og lavede den om til et fængsel.
Pol Pot var en ivrig tilhænger af fotografier, så der blev taget foto af alle, der ankom til S21. Ofte blev der også taget foto af fangerne efter, de var blevet torturerede. Hængt op i armene, så de brækkede. Gennemtævet. Alt hvad der skulle til for at de tilstod, at de var CIA agenter.
Der var udstillet ca. 4000 fotos af de 20.000 fanger, der ankom til S21, og som alle endte deres dage på Killing Fields. Fotografierne viste mænd, kvinder, småbørn og nogle af de 9 udlændinge, der også døde under Pol Pots styre.
Der var også billeder af folk med brækkede knogler under huden efter tortur, som blev udført at 14-20årige drenge. Pol Pot kunne bedst styre sine mænd, hvis de var unge. Men ingen var sikre. Flere af hans egne mand fik han også dræbt, da han ikke stolede på nogle.
S21 blev ledt af en tidligere skolelærer. Pol Pot dræbte skolelærere. Så denne leder af S21 havde taget valget. Han valgte at torturere andre på grusomme måder for at skåne sit eget liv...
Han lever stadig i dag - i fængsel.
Fangerne var i S21 i 3 dage, inden de blev kørt ud til Killing Fields.
Vietnameserne var med til at befri landet fra Pol Pot. Da de ankom til S21, var der 21 fanger tilbage i fængslet. 14 var døde. 7 var stadig i live, og de eneste der nogensinde har forlaft S21. De blev holdt i live grundet deres evner. En var fotograf og har taget de mange fotos af fangerne. En anden var maler og har malet mange portratter af bl.a. Pol Pot. De andre var håndværkere.
Det tog 6 år med rengøring hver dag før lugten af død og afføring var forsvundet, og S21 kunne åbnes som et museum.
Ved indgangen til S21 stod der flere tiggere, der manglede ben eller var blevet vansirede. Det var ikke til at sige om, det skyldtes Pol Pots styre, men de havde da fundet et godt sted at tigge. Folk var helt rystede efter at have set de mange grusomheder, så tiggerne fik nok mange penge ud af det.
Ikke for at være overfladisk, men nu trængte vi til en opløftning, så vi tog hen til det russiske marked. Vi kom derfra med en Burberry taske 12 dollars, 2 Gucci bælter 10 dollars og 2 North Face tasker 7 dollars. Samt nogle julegaver :)
Vi havde ikke fået spist morgenmad endnu, så kl. 13 var vi ved at være godt møre oven i hovedet. Så vi måtte ned til Riverside for at spise frokost, inden vi fortsatte med at shoppe på Central Market.
Lonely Planet skriver, at Central Market er dyrt, men vi havde nemmere ved at prutte dem ned i pris end på det russiske marked. Vi kunne lige nå derned inden lukke tid. Måske hjalp dette også på deres vilje til at sælge. Så slap de for at slæbe så meget med hjem igen.
Vi kom i hvert fald derfra med Adidas og Lacoste t-shirt for 3 dollars pr stk.
Vores sidste aften i Phnom Penh blev tilbragt...gæt hvor...Riverside.
Vi har fået en lille veninde, der går rundt og sælger bøger. Hun er altid så glad og kommer altid hen for at snakke. Hun bliver aldrig sur, selv om vi ikke lige køber noget af hende. Det kan andre godt blive. Hendes drøm er at blive engelsklærer.
Hun går i skole fra 7 til 11 mandag til lørdag. Hver dag og aften efter skole og hele søndagen, går hun rundt på Riverside med sine venner og sælger bøger og postkort for at tjene penge til familien.
For at støtte hende købte vi en bog til overpris. Vi gav 5 dollars. Hun blev vildt glad.
|
|
|
|