|
|
|
I dag tog vi bussen tilbage til hovedstaden. 4 timer i bus kostede kun 4 dollars pr person.
Vi turde ikke spise morgenmad af frygt for at skulle på toilet, mens vi sad i bussen :) Så vi var temmelig sultne, da vi nåede frem.
Da bussen svingede ind på stationen, var det ligesom om, at der gik et sus igennem folk ude på gaden. "Der er turister med på bussen." De øjnede straks en chance for at tjene penge.
Der stod så mange tuk tuk chauffører udenfor, at vi ikke kunne komme ud af bussen. Den ene råbte højere end den anden. Vild forvirring.
Vi udvalgte en tuk tuk chauffør, som vi lod køre os hen til et hotel, som han kunne anbefale. Det betyder selvfølgelig kommission til ham. Men pyt. Det var et godt hotel. 10 dollars for et dobbeltværelse.
Vi har lige været nede ved Riverfront for at få lidt at spise. Her er der bl.a. mange sælgere og tiggere. Pludselig er man omringet at fattige tiggende folk, børn, der sælger bøger, og folk med sygdomme, der ændrer deres udseende på måder, som vi ikke troede var muligt.
Det er de vildeste sygdomme, der findes hernede. Folk er fattige og har ikke råd til at få hjælp og blive kureret. Det betyder, at der er folk, der kommer kravlende/gående på deres hænder, mens benene stikker i alle mulige retninger. En mands pande vokser, så den hænger ned over hele den ene side af hans hoved. En kæmpe hudlap, der bare hænger og trækker hans hår og øje voldsomt nedad.
Det er vildt synd, men hvad kan vi gøre ud over at give lidt penge. Det værste er næsten, at man får kvalme af bare at se på dem. Det er frygteligt forkert at os, men... Flere gange har vi måttet nive os i armen og sige, er det virkelig rigtigt, det vi ser.
Vi spiste aftensmad på en super fin restaurant. Vi blev lidt nærige, så vi bestilte det billigste på menuen. 6 dollars for en hovedret, mere kunne vi ikke få os selv til at give :) Der var happy hour. 2 drinks for 1 drinks pris. Det tilbud kunne vi derimod sagtens stå inde for.
Der var et voldsomt tordenvejr om aftenen. Det væltede ned med vand, og himlen blev lyst op af alle lynene. Men det var også lidt hyggeligt at sidde i en tuk tuk på vej tilbage til hotellet gemt væk bag regnslag. Flere gange sprang vi forskrækket sammen, når tordenbragene blev for voldsomme.
|
|
|
|