Første indtryk af Cambodia

Omkring middagstid tog vi ud til lufthavnen denne gang for at rejse videre til Cambodias hovedstad Phnom Penh. Vi fik mulighed for at se mere af Bangkoks nye lufthavn. Virkelig imponerende.

Kl. 16 ankom vi til Cambodia. Det er altid ekstra spændende, når man lander i et nyt land for første gang. Vi har læst om landet og set reportager, men alligevel kan man aldrig helt danne sig et ordentligt indtryk, før man selv ser det.

Det gik nemt, dog lidt komisk, med at få visum udstedet. Det kostede 20 USD og et foto, som vi havde med hjemmefra.

Den kommunistiske tankegang hersker stadig. Da vi skulle have lavet visum, sad der en lang række af 11 mennesker bag en skranke, der alle skulle se vores pas og visum, inden det kunne udleveres igen til os. Passet gik bare fra den ene hånd i rækken til den næste. I enden af den lange række af mennesker, sad der endnu en og råbte navnet op på den person, hvis pas var færdigt. Ofte kunne han slet ikke udtale navnet, så holdte han bare passet højt over hovedet, til en turist kunne genkende sig selv på pasbilledet. Det var nemlig tilfældigt, hvilken rækkefølge passene blev færdige i.

Landet er meget fattigt. Kun de meste vigtige veje er asfalterede. Resten er stadig grusveje. Det er et stort virvar af biler, motorcykler og gående folk, der krydser gaden.

Der er endnu ikke et backpacker område i Phnom Penh, som der findes i Bangkok og Saigon. Så det er svære at vide, hvilket område man skal vælge. Vi valgte et hostel, Nairan, med et godt ry, som vi fandt i Lonely Planet. 10 USD for et dobbeltværelse med aircondition. Ganske OK pris.

Om aftenen tog vi ned til Riverfront, hvor de dyre hoteller ligger. Derfor er der også flere restauranter, barer og butikker i dette område.

Det er vildt spændende at være i et land, hvor turismen ikke er så udbredt endnu, men det betyder også, at der ikke er så mange ting for os at lave udover sightseeing.

Det område, som vi bor i, er meget lokalt. Det vil sige, at butikkerne henvender sig til cambodjanere. Motorcykler er en stor ting hernede, så derfor er mange butikker stoppet med alt til din motorcykel - nye skærme, sæder, styr, hjul etc. Spændende ting for en motorcykel-ejer.

Vi tog ned til Riverfront for at møde andre turister og få informationer om landet. Vi faldt bl.a. i snak med en cambodjansk pige, der fortalte om tiden under Pol Pot.

Hun mistede 18 familiemedlemmer under Pol Pots regime og kunne fortælle dette: Hendes mor voksede op tæt ved Vietnams grænse. Bedstefaren var syg, så da han hørte, at Pol Pots mænd var nær landsbyen, kaldte han familien sammen.

Han bad bedstemoren tage alle deres børn og gemme sig. Uanset hvilke lyde eller skrig de hørte, måtte de ikke komme frem. Bedstefaren var for syg til at rejse sig, så ham måtte de efterlade.

Fra deres skjule sted kunne de høre soldaterne komme, tale med bedstefaren, forhøre ham, hvorefter de skød ham.

Det er ufattelige rædsler, som cambodjanerne har været udsat for. Alligevel ønsker de ikke hævn over de røde Khmer- kun at leve i fred.

Flere højtstående røde Khmer lever i dag i frihed. Flere af dem sidder endda i den nuværende regering. Årsagen til dette er, at de har fået amnisty. Cambodjanerne ønsker simpelthen ikke flere drab.