Tidlig i seng og tidlig op. Kl. 6 var vi oppe og klar til at spise morgenmad - pandekager.

Forst skulle vi på 2 timers game drive, dernæst havde vi fået overtalt vores guide til at tage os hen til en virgin Masai landsby. Det vil sige, at det var en rigtig landsby og ikke en, der var lavet til ære for turister. Dernæst skulle vi køre til Lake Nakuro, en anden national park, hvor vi skulle overnatte.

På vores morgen game drive fik vi øje på 2 løver, der var ved at snige sig ind på en flok gnuer. Der gik ikke lang tid før gnuerne havde fået øje på løverne. I stedet for at løbe helt væk og i sikkerhed. Løb flokken et stykke frem. Stoppede op og vendte sig om for ligesom at se, om løverne var fulgt efter. Så løb de lidt tilbage mod løverne for ligesom at sige: Ha ha, du kan ikke fange os. Når løverne så kom lidt tættere, løb gnuer igen et stykke. Stoppede op og ventede igen på løverne. Tilsidst opgav løverne jagten, da de godt vidste, at de skulle være nogle flere. Normalt omringer de deres bytte, så det ikke kan løbe i nogen retning.

Vi kom også forbi en flok geparder og gribbe, der var i færd med at æde. Det var lidt svært at se hvilket dyr, det engang havde været.

Efter at bumlet rundt på savannen i et par timer, satte vi kursen mod virgin Masai village. Sikke nogle veje eller mangel på samme. Det er ubeskriveligt så meget bilen hoppede af sted. Det er ikke mærkeligt, at en safari-landrover i gennemsnit kun holder i 3 ar.

Velfremme men temmelig ondt i kroppen efter køreturen var vi nu ved virgin Masai landsbyen. Det var en meget fattig landsby bestående af 2 familier - 60 personer i alt. Landsbyen var rund. Yderste cirkel var buske, grene med pigge og tårne for at holde dyr ude. Så kom en cirklen i den ene ende, som var folden til deres kvæg. I midten af denne cirkel stod et træ, som skulle bringe lykke og mange kalve. I den anden ende af den yderste cirkel var selve boligerne, som bestod af 2 rum. Et til de små kalve og et til familien. Rummet til familien havde et lille bål i midten og en dele-seng til alle børnene og en anden seng til moderen og faderen.

En Masai landsby flyttes hvert 6. år, da husene ikke kan holde i længere tid. Så flyttes hele landsbyen og genopbygningen begynder. Træet, der stod i midten af folden, flyttes med hver gang.

En australsk fyr havde bolde med til børnene. Deres ansigter lyste helt op, da de så legetøjet.

Omkring 17 tiden nåede vi frem til Lake Nakuro, hvor vi igen skulle overnatte i telte. Vi var lidt nervøse for de vilde dyr, da der ikke var hegn omkring lejren.

Den anden lejr, vi havde boet i de forrige nætter, havde tidligere haft besøg af elefanter, hvilket havde resulteret i et dødsfald for en letsindig turist. En morgen var en fyr vågnet tidligt og havde gået sig en tur uden for lejren. Her var han stødt ind i en elefant. Han ville tage et foto på tæt hold. Det brød elefanten sig ikke om og gik til angreb. Den arme mand blev trampet ihjel og faktisk revet midt over, da elefanten havde fat i ham med sin snabel. Senere fandt de ham under en bunke blade, da elefanter dækker de døde til.

Ja, man skal huske at have respekt for dyrene. Flere turister tror også de kan stige ud midt på savannen og se nærmere på nogle af dyrene.

Vi fik en dejlig overraskelse til aftensmad. Et fint hotel lå lige bagved vores lejr, og her skulle vi spise aftensmad - endda 3 retter. Efter at have spist sparsomt de forgående 3 dage, var det vildt luksus.