|
|
|
I dag skulle Jan ud at dykke, så vi var tidlig oppe, allerede kl. 7. Vi kunne lige nå at spise morgenmad, inden han skulle mødes med resten af dykkergruppen kl. 8.
Jeg havde fået lov at komme med ud på båden for 900 skillings. Jans 2 dyk kostede 90 usd.
Vi havde hver fået en søsygepille inden afgang, men alligevel gik der ikke ret lang tid, før vi begge var helt grønne i hovederne. Sikke en bølgegang. Både Jan og en anden fyr hang ud over siden af båden for at kaste op.
Helt groggy nåede vi tilbage på stranden igen, hvor vi måtte op og sove, så vores maver kunne komme til at slappe af igen.
Midt på eftermiddagen var vi ved at være friske igen, så vi gik over på nabobaren, 40 Tyve, for at spise middagsmad. Hver søndag er der lunch buffet med musik til.
Resten af eftermiddagen slappede vi af ved poolen, hvor der var vilde aber, der legede bagerst i haven.
Fordi man ikke kan gå rundt efter mørkets frembrud, har alle restauranterne gratis taxiafhentning af deres gæster. Vi blev simpelthen samlet op af restaurantens egen taxi, hvor de stolede 100% på chaufføren, samt de kører alle deres gæster tilbage til deres hotel igen - helt gratis.
Vi spiste aftensmad på en hyggelig og billig indisk restaurant.
|
|
|
|