|
|
|
Kl. 6 var vi oppe og klar til at få set nærmere på savannen og dens dyr.
Efter at have spist morgenmad - toast, bacon og selvfølgelig bønner, kørte vi af sted i landroverne.
Jeg havde kun lige fået sagt, at det kunne være fedt at se, en løve spise et bytte, for vores guide havde fået lokaliseret en gruppe løver, der faktisk var i gang med at spise en zebra.
Egentligt skal vores guide nok ikke have æren alene for denne fantastiske oplevelse, da mobiltelefonen har fundet sin vej helt ud på savannen og til Masaierne. Der var flere selskaber, der kørte rundt på savannen, og guiderne var i kontakt hele tiden over mobiltelefonen, så de havde bedst mulig chance for at byde deres gæster de mest fantastiske oplevelser.
Mobiltelefonen har også fundet vej ud til Masaierne. Ja, det er et anderledes syn at se en Masai iklædt sin oprindelige røde klædedragt og øreflipper så lange som ned til skuldren. Pludselig lyder der en ringen, hvorefter Masaien trækker sin nye mobiltelefon op fra sit bælte, der også holder hans kniv/dolk :)
Vi fik flere fantastiske oplevelser den dag. Vi drønede derud af i vores landrover på kryds og tværs af savannen, så det hoppede helt vildt inde i bilen. Pludselig fik vores guide øje på noget og svingede skarpt til siden. På denne måde fik vi set både elefanter, flodheste, krokodiller, bavianer, vildsvin, geparder, solrygget sjakal og storker at se på tæt hold.
Vores guide viste alt om dyrene, og her kommer historierne, som var meget fantastiske.
Løven: En gruppe består af hunner, der alle er i familie med hinanden. Hannerne i gruppen har hver 2 hunner, som de parrer sig med. Hvis der fødes hanner udstødes de af gruppen, når de er store nok, så de ikke kan parre sig med en fra deres egen familie - naturens made at undgå indavl på.
Parringerne foregår alle på samme tid. Løveparene trækker sig tilbage i ca 9 dage, hvorefter de kommer tilbage til flokken igen. Det betyder, at alle ungerne også fødes på samme tid. Hvilket er meget smart, da en løvemor ikke nødvendigvis behøver at passe sine egne unger. Det er simpelthen frit valg, hvilken unge, der gar hen til hvilken mor for at patte.
Det er ikke kun med børneopdragelse, at løverne er meget sociale. Mange tror, at loven er en god jager. Men den har sjældent held med det, nar den er alene. Derfor jager loven altid i flok og deles om byttet. Det skal også lige siges, at det kun er hunnerne, der jager - hanløven er meget doven anlagt. Faktisk er en love kun aktiv ca. 2 timer om dagen. Resten af tiden sover den.
En utiltrækkende karakter ved løven er, at hvis en udefrakommende hanløve vinder over en hanløve fra en flok, betyder det, at den nye han vil dræbe alle hunløvens unger, da han ikke vil opfostre unger, som ikke er sine egne. Hunløven kan intet stille op.
Zebra: De danner par for livet og danner ofte grupper ved at slå sig sammen med andre par, så en gruppe vil altid være på 2, 4 eller 6 zebraer. Dette system kan også ses, hvis man støder på flere hundrede græssende zebraer på savannen. Her vil det være muligt at se adskillelsen, som en usynlig linie igennem den store flok.
En Zebra er jo som bekendt et meget udsat dyr, da den står på bl.a. løvens menukort. En løve kan dræbe en zebra på 2 måder. Springe op på den bagfra eller ved kiss of death. Det sidste betyder, at løven bider sig fast om mulen/munden på zebraen og holder fast, så den kvæles.
Giraf: Dette dyr er meget asocial og danner ikke grupper. Når det vågner om morgenen kigger det sig omkring og vil danne gruppe med andre giraffer, som tilfældigt er omkring den den dag.
En hungiraf kan også godt lide at have sin frihed, så den kan sagtens finde på at lade en aldrende hungiraf passe sin unge hele dagen og første vende tilbage ved aftenstid. Derfor er det ikke et sjældent syn at se en giraf med 10 unger. Det betyder altså ikke, at en giraf kan få mange unger på en gang. Nej, det er simpelthen en girafbørnehave, man har fået øje på :)
Når en giraf skal føde ligger den ikke sig ned. Den lader ungen falde 2-3 meter ned på jorden. Sikke en start på livet :)
Hvis en giraf ligger sig ned, er den et let bytte for løven. Stående kan giraffen forsvare sig med spark. Den kan sparke i alle vinkler, hvilket er et yderst brugbart våben.
En giraf er faktisk kun et udsat bytte for løven, hvis den er uheldig og falder og brækker et ben på vej ned til et drikkehul.
Elefant: En gruppe består af flere hunelefanter og hanelefanter- selvfølgelig ikke fra samme familie. Det er den ældste hun, der bestemmer alt - hvilken vej de skal gå, hvad de skal spise etc. Der er dog kun en hanelefant, som har retten til at bedække hunelefanterne. De andre hanner er unge og fungerer som tjenere.
Nar en hanelefant bliver gammel, udstødes han af flokken af den ældste hun, da hun vil sikre sig, at flokken fortsat kan få raske unger.
Nar en hanunge er 2,5 år gammel udstødes denne af flokken. Den kan slå sig sammen med den gamle hanelefant og fungere som bodyguard, eller den unge elefant kan slå sig sammen med en ny flok og fungere som tjener.
Gepard: Efter at Gud havde skabt leoparden med dens smukke pletter, var han blevet træt, og derfor har geparden ikke så flot pels. Da Gud så sin fejl, kom han til at græde, hvorfor geparden har en sort streg under hvert øje ned til munden, som symboliserer Guds tårer.
Geparden er det hurtigste dyr på savannen og kan løbe over 100 km i timen. Når den fanger et bytte spiser den det hurtigt, for at der ikke er andre dyr, der skal tage det fra den. Ikke ligesom løven der ligger og nyder sit bytte langsomt og med velbehag.
Gnu: Da Gud havde skabt hesten, koen og geden, havde han dele tilovers. Derfor ser gnuen så sjov ud. Den er simpelthen laver af de overskydende dele.
Hvert år vandrer gnuen fra Tanzania til Kenya og tilbage igen. Den følger græsset. Heldigvis ligger nationalparken i Tanzania (Serengeti) og Kenya (Masai Mara) på hver sin side af et bjergpas.
Tilbage i lejren var vi godt sultne. Så det duftede skønt, da vi fik serveret ris og kylling. Desværre har de den tendens hernede til at putte kød med ben ned i gryden. Det skal man lige vende sig til.
|
|
|
|