Godt nok nåede jeg desværre ikke Afrikas top denne gang, men jeg nåede trods alt op i omkring 5 kilometers højde, hvilket jeg aldrig har prøvet før.
Det var en fantastisk tur, som jeg altid vil huske. Naturen på Kilimanjaro er virkelig storslåede og pragtfuld.

Livet handler om at tage chancer, men ikke når det gælder liv eller død. At jeg ikke nåede op på Afrikas tag skyldes udelukkende, at min krop ikke er speciel god i højderne. Nogle mennesker kan være fuldstændig uden symptomer i 5000 meter, men andre som jeg har alvorlige symptomer og straks må ned.

Man behøver ikke være i sit livs form for at bestige Kilimanjaro, da tempoet er så lavt, at alle kan være med. At vare i så god form som jeg var i, er dog ikke en ulempe, man skal bare passe på ikke at gå for hurtigt op, grundet det ekstra overskud, en god form giver.

Ens topchance er overvejende et spørgsmål om, hvor god ens krop er til at tilpasse sig højderne. Kan den ikke tilpasse sig tilstrækkelig hurtigt nok, er det bare ærgerligt. Men en ting er givet på forhånd. Man får en unik oplevelse for livet, som for mit vedkommende, jeg ikke ville have været foruden.

Jeg stod tidligt op, spiste morgenmad og slappede af med et spil kort med 2 amerikanere i haven. De var begge lidt i vildrede, da deres bagage ikke var kommet frem, og de måtte derfor udskyde deres Kilimanjaro trek nogle dage.
Klokken 11 kom bussen til hotellet, som ville tage mig fra Moshi til Arusha i Tanzania og derfra videre til Nairobi i Kenya.

Ved grænseovergangen i Namanga brugte jeg nogle af de sidste småpenge på nogle utrolige ivrige sælgere, som nærmest kæmpede om at få lov til at sælge mig en lille souvenir til 500 tanzaniske penge, hvilket svarer til omkring 3 kroner!

Omkring kl. 19.30 ankom jeg til Nairobi Backpackers. Her nåede jeg lige netop at komme med til fællesspisning og fik et par øl med folk fra hostellet, inden jeg gik i seng omkring kl 23.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god