Det er ved at være virkelig varmt nu, så vi springer næsten fra skygge til skygge. Derforuden er vi også begyndt at skalle de steder, hvor vi fik for meget sol på vores hestetur i Salta.

Vi startede dagen med at tage ud til gravstedet for de rige og berømte. Her er det muligt at vise sin status efter døden ved at bygge et lille "hus" som gravsted, så efterkommere kan se fortidens mægtige mænd og kvinder. Det føles lidt som om, man går rundt i en miniature landsby med små huse og smalle gader. Ved nogle af gravhusene kan man kigge ind og se kisten stå under et alter med lysestager, billeder og vaser. Andre steder er kisten i et indbygget rum i gravhuset. Tilfælles har de, at alt selvfølgelig er dækket af et tykt lag støv men også puds, som er begyndt at falde ned fra væggene og lofterne.

Vi var selvfølgelig på jagt efter Evitas grav. Den lå godt gemt i midten af "landsbyen". Der var flere besøgende, der havde sat blomster fast i gitterdøren til hendes grav. I dette gravhus stod der to kister. Den ene var selvfølgelig Evitas, men den anden var ikke hendes mands men en fra hendes familie. Juan Peron var ikke fin nok til at blive begravet her, så hans sidste hvilested findes på en anden kirkegård.

Der er stor uenighed i Argentina, om Evita er egnet til at hvile på den prægtigste kirkegård for de rige og berømte, da alle ikke er lige stolte af hendes baggrund.

Hun kom alene til Buenos Aires som 16årig, hvorefter hun startede sin karriere i radio -og filmbranchen. Mange mener, at hun ikke blev berømt kun på grund af hendes talent, men at hun har måtte "sleep" sig til nogle af hendes karrieremuligheder. Det er meget usandsynligt, at en ung pige på 16 år ellers har kunnet klare sig alene i en storby på den tid.

Efter Evitas død, som kun 33årig, grundet kraft, har hendes lig ikke altid haft til hvile på denne kirkegård. I starten fik Juan hendes lig balsameret og "udstillet", da han kunne drage nytte af hendes store succes hos befolkningen - især den fattige del af befolkningen. Da han mistede magten, tog hendes tilhængere hendes lig og bragte det ud af landet, da de frygtede, at de nye magthavere, militæret, ville ødelægge liget. Det var først mange år senere, at Juan kunne komme tilbage og blive genvalgt som præsident, og at Evita lig blev udleveret. Herefter fik hun bygget sit endelige hvilested på kirkegården.

Senere tog vi op til et rejsebureau, hvor vi fik købt to billetter til Foz Do Iguazu til på søndag og to billetter til færgen til Uruguay til på torsdag. Vi kunne dog ikke få billetterne med med det samme, så de bliver bragt til vores hotel i morgen.

Der ligger flere hostels omkring vores hotel bl.a. kæden Hotelling International, som vi boede på i Brasilien. Her mødte vi de to svenskere, som vi havde festet med tilbage i Cordoba.

Om aftenen havde vi booket et bord til et tangoshow, som finder sted på Buenos Aires ældste cafe, Tortoni Cafe. Der findes mange tangoshows i byen, men de er alle meget dyre, omkring 150 pesos. Det her show kostede 25 pesos pr. person og var meget flot. Der var tangodans, gauchodans og operasang. Det var dog lidt turistet. På et tidspunkt skulle hver især fortælle, hvilket land de var fra. Vores nabobord råbte "Dinamarca"... Vi har ellers ikke mødte mange danskere her.