|
|
|
Vi var nu på vej til den kamp, som vi havde fået anbefalet dagen forinden. Vi glædede os begge til at skulle nyde en traditionel amerikansk eftermiddag.
Vi fandt stedet uden problemer. Inde på stadionet lykkedes det os at få et par gratis T-shirts med San Diegos baseball logo på, Padres. I dag skulle Padres spille imod San Franciscos Giants. Vi fandt vores pladser, og det var akkurat ligesom på film, hvor sælgere går rundt med hotdogs, slik og drikkevarer.
Spillerne var ved at varme op, mens deres mange fans råbte på dem i håb om at få en autograf eller en bold. Det lykkedes rent faktisk for en hel del unge tilhængere.
Vi var kommet til baseball kampen uden ret menge forudsætninger. Det vil sige, at vi vidste absolut intet om spillets regler. Nu ved vi at spillet har 9 innings og at en kamp kan tage 5 timer. Vi så de 3 første innings, der varede i 2 timer. Vi sad under den brændende californiske sol og ventede på højdepunkter i 2 timer. Men det er meget begrænset med spænding i hvert fald for et par danske øjne, der er vant til at se fodbold. Baseball er en meget langsom sport, så vi kørte der fra efter 2 timer temmelig varme om ørerne af at have siddet i solen.
Vi kørte down town San Diego, hvor vi fandt et motel, Harbourview, at overnatte på. Om aftenen gik vi ned i Little Italy, hvor vi mødte to amerikanske mænd med rødder i Danmark. Her fik vi en vældig lang snak om danske samfundsforhold vs amerikansk forhold.
Det var utroligt underholdende at høre om deres forfædres historier om hvordan og hvorfor, de kom til USA. De følte åbenbart, at fordi vi er danskere og deler historie med dem, at de kunne stole på os, for vi fik deres telefonnumre, hvis vi skulle mangle et sted at bo i USA eller komme i vanskeligheder.
|
|
|
|