|
|
|
Vi havde en urolig nat, da vi skiftede værelse 2 gange på samme hotel pga larm, hvorefter vi flyttede hen på et andet mere roligt hotel, Megha Palace 2200 rs, i en anden bydel.
Maverne har det heldigvis bedre. Vi truede ellers med at tage før hjem, da vi ikke vil sætte vores helbred på spil.
Man er lidt mistænksom med alt, man skal spise. Vi kigger endda efter stikmærker på bananerne, så de ikke er blevet forgiftet - lidt paranoia er vel godt :)
Efter at have sovet lidt på vores nye hotel, tog vi ud til Sarojini Market, hvor der er meget vestligt tøj at købe. Vi kom derfra med 2 par dame sandaler, 1 par fine herre gå-i-byen sko, 2 par shorts, herre bælter og herre punge. Der var også en masse kopi tasker, men de så desværre lidt slidte ud.
Vi fik et andet marked, Gaffar Market ved Krole Bagh, anbefalet af en tuk tuk chauffør, hvor det skulle være godt at købe de nyeste mobiltelefoner billigt. Markedet viste sig at være pakket med den ene mobilforhandler efter den anden. Efter at have tjekket priserne flere steder købte Jan den nyeste Nokia model 3220 til 7900 rs.
Vi er stadig meget forsigtige med, hvad vi spiser, men da appetitten er blevet større, bestemte vi os for at spise rigtig aftensmad og ikke kun toastbrød, bananer og vand. Så vi tog hen til El Rodeo, en mexikansk\italiensk restaurant, der ligger på Connaught Place, som er centrum i Delhi.
Da vi kom derhen, var vi ikke så modige med at spise hvad som helst alligevel, så vi nøjedes med suppe og brød :)
Restauranten var ellers helt i top med sjov indretning. Tjenerne var i cowboytøj, og barstolene ved baren var sadler, man sad i.
Rejsetip - Generelt |
Skandinavisk hjælp: Hvis du er fra et skandinavisk land og har brug for nogle gode råd i Delhi, eks. hvad du kan lave i byen. Så tag hen til Jysk Rejsebureau, 2th etage Kapco Chambers, 5A Shankar Market, Connaught Place. Her sidder der skandinavisk talende personale, der glædeligt deler gratis råd ud. Du kan også book ture her! |
|
|