Vi startede dagen med at tage ud for at se Hawa Mahal, som er et gammelt kongepalads. Et af dets kendetegn er, at der er over 300 vinduer, hvorfra kongens 12 koner og 50 konkubiner kunne sidde i skjul og betragte livet udenfor. Ja, han var en travl mand, med mange jern i ilden :)

Vi fik fat i en guide, der var rigtig god til at fortælle om paladsets historie. Han viste os også et 200 år gammelt toilet. Man kan ikke sige, at der har været meget udvikling i Indien på det område, da det til forveksling ligner meget dem, der stadig bruges i dag.

Der tilbydes mange forskellige slags massager her, hvilke er meget billigere end derhjemme. Det er med at prøve det, når priserne ikke er så høje som i Danmark. Derfor tog vi en tuk tuk ind til en klinik, der havde gode anbefalinger.

Vi blev mødt af en læge, som gennemgik deres forskellige behandlingsmetoder. Vi valgte fuld kropsmassage med ansigtsbehandling, hvilket kostede 950 rs for 75 minutter pr. person.

Vi blev henvist til et værelse, der var adskilt af et klæde i midten, så vi ikke kunne se hinanden - men stadig tale sammen. Vi skulle tage alt vores tøj af, hvorefter de gav os et lillebitte Tarzan lændeklæde på.

Vi fik først hoved- og ansigtsmassage, hvorefter de gav os ansigtsmaske på. Dernæst blev vi masseret ind i olie fra top til tå. Vi var så glatte, at vi næste var ved at glide ned fra massagebordet :)

Da de 75 minutter var ved at være gået, begyndte de at vaske os af, men det var vist nemmere sagt end gjort at få al olien af os igen.

Friske og veloplagte tog vi om aftenen ind til en restaurant, hvor vi fik god indisk og kinesisk mad. Ved nabobordet sad en turist fra Irland, som vi faldt i snak med. Det er altid godt at fa gode rejsetips og udveksle erfaringer.

Dejlige mætte tog vi en tuk tuk ud til Steam Bar igen, da vi var blevet lovet, at der ville være proppet med mennesker i aften. Det kostede 600 rs i cover charges pr. par for at komme ind, men det kan man tilgengæld drikke for gratis i baren.

Baren blev hurtig fyldt med unge rige indere. Hvis man skal være rigtig moderne i Indien, så er det meget in at benytte engelske ord. Så engang imellem kan man lige opfange noget fra deres samtaler.

Vi faldt i snak med andre udlændinge fra Mexico, USA, New Zealand og lille Danmark. De var alle dernede for at arbejde, så de kunne mange gode historier.

Det var bl.a. her, at vi første gang stødte på begrebet organiseret tiggeri. Unge piger låner børn, hvorefter de doper dem for, at de skal ligge helt stille og se dehydrerede ud, mens de går rundt og tigger. Andre lemlaster deres børn med vilje eller hælder syre på dem, så de kan blive deforme, hvilket gør det nemmere at få medlidenhed og tigge penge.

Hvis børn bliver syge og får fx polio, er der mange som ikke vil i behandling, da det er nemmere at tigge penge ved at være handicappet.

Bag alt dette sidder en mand og trækker i alle tovene. Pigerne tjener flere penge, end de vil kunne gøre ved at arbejde. Derfor er det ikke en god ide at give penge til unge mennesker eller børn, der tigger. Man skal ikke opfordre til, at tiggeri belønner sig. Derimod er det en god ide at give de gamle mennesker penge, da de ellers har svært ved at overleve.