Jaipur ligger heldigvis ikke langt fra Pushkar, kun ca. 3 timer, så vi behøvede ikke at stå tidligt op for at nå bussen, da der er flere, der kører regelmæssigt mellem de to byer.

Man kan begynde at mærke, at bagagen bliver tungere og tungere med de mange indkøb, vi efterhånden har fået gjort os :)

For 5 rs blev vi kørt over bjergene til Ajmer i en lokal bus, som er en større by, hvorfra busserne til Jaipur afgår. På busstationen var der kun lokale busser, ingen nyere busser, så vi tog endnu en meget lokal bus, 56 rs pr. billet, men så fik vi også lov til at sidde med bagagen mellem benene hele vejen :)

Bussen var proppet til bristepunktet, men vi havde heldigvis en pladsbillet, så vi mærkede ikke så meget til de mange mennesker.

Vejene til Jaipur var forbløffende gode. Selvom der kun er ca. 120 km til byen, tog det alligevel 3 timer, da der tit er forhindringer på vejene. Desværre er det ikke altid, at bilerne kan nå at køre udenom dyrene, så vi så en påkørt ko, der var ved at blive trukket ind til siden. Det er meget uheldigt at køre en hellig ko ned i Indien - det kan sågar give fængselsstraf.

Vel fremme i Jaipur tog vi en tuk tuk til et lidt finere hotel med pool, Umaid Bhawan 1200 rs pr. nat, da vi trænger til lidt luksus. Her er utroligt fint med flotte møbler, malerier i loftet, marmor på gulvene samt liggestole ved poolen, så vi kan sole og slappe af. Vi spiste også middagsmad ved siden af poolen - nudler med kylling (kinesisk) til 50 rs og chapati (indisk) til 4 rs.

Efter at have slappet lidt af tog vi en tuk tuk rundt til forskellige shopping malls, da vi ville tjekke priserne og kvaliteten på tøj og sko, inden vi tager ud på markederne. Honny købte et par herresko i gedeskind til 1650 rs.

Vi kom også forbi Asiens største biograf, der ligner en stor lyserød kage, hvor vi senere skal ind og se en film.

Ved 20 tiden tog vi hen til en restaurant, Niro's, som er meget populær blandt turister - men også indere. Vi bestilte rejecocktails, og som hovedret valgte vi en indisk ret med noget kylling i cashew gravy og en ret med kylling med tomater al a kontinentalt. Som så mange andre gang før fik vi også garlic og onion naan - mega lækkert :) For ikke at glemme Bacardi Breezers og øl.

Vi syntes, at vi havde spist for rigtig mange penge, men som altid når man får regnet det om til danske kroner, lyder det slet ikke af så meget. Regningen blev på 1400 rs, hvilket jo egentlig er mindre end 200 danske kroner :)

Da vi kom ud fra restauranten, stod der en masse mennesker udenfor, der ville sælge noget, men der var også nogle tiggere - unge piger med små børn på armen. Vi gav diskret lidt penge til en af pigerne, men det skulle vi ikke have gjort. Det blev straks opdaget, hvorefter de andre tiggere blev meget nærgående. Det er ikke rart, når de begynder at tage fat i en, men man kan jo ikke give penge til dem alle.

Lidt rystede over situationen tog vi en tuk tuk ud til en bar, Steam Bar, som receptionisten på vores hotel havde anbefalet. Den viste sig at høre til det meget fashionable palads Rambagh. Dette sted er med til at vise den enorme sociale forskel, der er på folk i Indien.

Paladset var enormt flot med lange gange med søjler, hvor alt var i marmor og små haver med springvand. På en af planerne foran paladset var der en kæmpe stor udendørs buffet. Vi spurgte en af tjenerne om prisen på buffeten, og den lå på 1000 rs, hvilket er temmelig dyrt i Indien.

Steam Bar var også flot. Der var opstillet togvogne, hvor man kunne gå indenfor for at sidde, men der var også opstillet bænke og stole på perronen foran kupeerne. Selvom baren hørte til det meget dyre palads, var det ikke særligt dyrt at købe drikkevarer. En Bacardi Breezer kostede kun 100 rs, og en cocktail kostede fra 200 rs og op efter.