|
|
|
Vi ville ikke forsat bo på vores dyre hotel, så vi pakkede vores ting, gik over den udtørrede sø til den anden side af byen, hvor der skulle være flere hostels og flere backpackers. Det tog os ikke mange minutter at finde et hostel - Ajinai Guesthouse. Et stort værelse med eget toilet/bad med varmt vand kostede kun betale 400 rs.
City Palace lå ikke langt fra, hvor vi boede, så der gik vi op. Et rigtig flot sted med en god udsigt over byen.
Alle steder er der små boder, der sælger alt det, du har brug for og alt det, som du egentlig ikke har brug for, men som man alligevel ikke kan lade være med at købe :)
Vi kom forbi et lille bitte sted, der tilbød massage. Mænd og kvinder måtte dog ikke komme ind det samme sted, så vi måtte dele os op - 30 minutter kostede 150 rs.
Vi havde hørt om et godt yogacenter her i byen, så efter afslappende massage gik vi op til centret for at høre, hvornår de havde yogatimer. Vi var heldige, da der var en time senere samme aften. Prisen bestemte man mere eller mindre selv, da yogacentret var nonprofit. Pengene gik til at redde dyr, hvorfor centret gerne så, at man mindst betalte 50 rs pr. person for 1 1/2 times yoga.
Vi havde lige tid til at nå hjem og skifte, inden yogatimen begyndte klokken 17:00. Der var ca. 8 på holdet, forholdsvis flest israelere, men også en amerikaner og canadier.
Timen var en begynder-time, da de fleste ikke havde dyrket ret meget yoga. Efter 1 1/2 times yoga tog vi sammen med 4 andre fra yoga-timen op på en rooftop restaurant, hvor vi spiste aftensmad og drak øl. Vi var de sidste, der forlod restauranten efter en rigtig hyggelig aften.
Parret fra Israel havde været på Nicobar øerne, da tsunamien skyllede ind. Deres familier havde fået at vide, at alle var døde, da øen var ramt hårdt af flodbølgerne, så de havde sat billeder af dem i avisen for at prøve at finde dem alligevel. Der gik 2 dage, før det israelske par havde mulighed for at give livstegn fra sig. Det må have været frygteligt for deres familier i mellemtiden.
Det viste sig, at Nicobar øerne lå i læ af de andre øer, så de havde kun oplevet en voldsom forhøjet vandstand, og alle havde nået at flygte højere op i land. Medierne havde fået det til at lyde meget værre end, det egentlig var, men det var jo også svært at bedømme katastrofens omfang i starten.
|
|
|
|