|
|
|
Klokken 09 var vi ude i lufthavnen, selvom flyet først gik klokken 11:20. Vi havde nemlig lige glemt noget, som skulle ordnes først...
Efter at have tjekket bagagen ind, kørte vi ind til Billund by for at købe en gave til en indisk familie, som vi planlægger at besøge i Delhi. Vi ville købe noget, som var typisk dansk, så vi valgte salt & pebersæt fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Kan det næsten bliver mere dansk :)
Gaven var også tilpas i størrelsen til, at vi kunne have den med i bagagen uden, at den ville genere eller tage op for meget plads.
Tilbage i lufthavnen igen fandt vi ud af, at vores fly var forsinket. Det var næsten det værste, der kunne ske, da vi kun havde 45 minutter til at skifte fly i Frankfurt. Dette kom til at betyde, at vi ikke nåede vores fly til Bombay, så Lufthansa måtte ombooke os til Indian Airways.
Da vi stod i kø for at få ny flybillet, faldt vi i snak med et dansk par, som var kommet i samme situation som os. Damen var dansk, og manden var indisk, så vi fik lige en masse gode rejsetips :)
Rejsetip - Generelt |
Bollywood: Hvis du vil have muligheden for at være med i en indisk bollywood reklame eller film, så tilbring en del tid i Colaba området. Her går mange castere rundt og finder velegnede turister til deres produktioner. |
|
|
|
|