Vi bestemte os for at blive på hostellet endnu en nat, selvom vi havde snakket om at flytte, så politiet ikke kunne finde os, hvis de skulle finde på flere narrestreger.

Inden vi tog ud på sightseeing, gik vi først ned på stranden, som minder meget om Copacabana i Rio. Fra solen står op, kommer folk ned på stranden for at motionere. Det er vældigt sjovt at kigge på, og en god måde at starte dagen på.

Derefter tog vi en taxi til Casa do Cultura, som er et gammelt fængsel, hvor der nu er små butikker i de gamle celler. Vi kiggede lidt rundt men købte ingenting, inden vi gik ud på gaden for at finde noget morgenmad.

Der var mere at kigge på ude på gaden, end der havde været i Casa do Cultura, så det var godt, at vi ikke brugte mere tid der. Vi kom forbi utallige markeder, hvor de var meget ivrige for at sælge, så det var nemt at prutte prisen ned. Vi købte flere ure - jeg købte et mere Hugo Boss ur til 15 reais og to LV ure til 17 reais. Honny øgede sin Hugo Boss samling med endnu et ur til 12 reais. Derudover købte han også shorts, 15 reias, og en T-shirt, 10 reais.

Om eftermiddagen tog vi bussen, 2,20 pr billet, til Olinda, som er en gammel by, der er vokset sammen med Recife. Her er husene fredet, så de kan bevare deres udseende. Gaderne er meget stejle og krogede, hvilket også er med til at give byen en hyggelig stemning. Fra toppen af pladsen "Alta de Se" er der udsigt over hele byen, Recife og stranden.

Alta de Se er fyldt med små butikker, gadeboder og madboder. Vi prøvede en brasiliansk mad-specialitet, der gik ud på, at man fik en bolle lavet af bønnedej, hvori der kom rejer, salat og noget gult pasta. Det smagte rigtig godt :) Vi var også rundt og kigge på de små boder, hvor vi købte et håndskåret træmaleri, der forestiller Olindas gader - rigtig flot lavet, 20 reais. Jeg købte også en nederdel, 8 reais, og Honny købte gaver, så de kan ikke nævnes her :)

I bussen frem og tilbage spurgte vi om vej flere gange, og folk er meget hjælpsomme. De går langt for at hjælpe en, så det gør det nemmere at rejse rundt. Men der er også en negativ side hos brasilianerne. Lige så hjælpsomme de er, lige så lidt siger de undskyld, når de træder en over tæerne eller går ind i en. Man fortsætter bare..

Ved siden af hvor vi bor, ligger en internetcafe, hvor ejeren taler lidt engelsk. Her gik vi hen for at høre, hvor der lå en god rodizio restaurant i området. Han anbefalede to steder og gik med ud til taxien for at fortælle, hvor vi gerne ville hen. Igen kom den brasilianske venlighed til syne :)

Restauranten var god, men det var ikke den bedste, som vi havde været på. Det kostede også kun 50 reais for buffeten inklusiv rødvin og vand, så det var jo meget billigt.