Vi startede dagen i Maragogi, hvor vi skulle med bussen kl. 12 til Recife. Det gav os tid til at gå ned på stranden inden, hvor Honny smed sig i en hangekøje, og jeg lagde mig på stranden for at sole, mens vi drak sucos, friskpresset juice.

Bussen kom til tiden, så klokken 12 sad vi i endnu en bumle-bus på vej mod Recife, som ligger yderligere mod nord. Der var ingen aircondition, så vi måtte sidde med hovederne ude af vinduet, hvis vi ville køles af :)

Klokken 15 ankom vi til Recife, som er den første by, der blev grundlagt i Brasilien. Busstationen ligger 15 km udenfor byen, så vi fik fat i en taxi, der heldigvis lige viste, hvor vores hostel ligger.

Hostellet er anbefalet i bogen, Rough guide to Brazil, med gode anmeldelser, så vi troede, at der ventede os det helt store. Desværre viste det sig, at ingen af de ansatte snakkede bare lidt engelsk, hvorfor stedet dalede lidt efter vores vurdering. Vi bestemte os dog for at blive, da vi gerne vil være tæt på de steder, hvor der sker noget - markeder og nattelivet.

Vi faldt hurtigt i snak med nogle andre, der også bor her. En brasilianer, der hedder noget lignende "Vinge Sus", og en tysker, der hedder Gaby, snakker heldigvis begge engelsk.

"Vinge Sus" kendte til et sted, hvor der skulle være fest om aftenen, så han inviterede os og Gaby med. Vi skulle mødes på hostellet klokken 21, hvor hans ven ville komme forbi og hente os.

Vi gik ud for at finde et godt sted at spise aftensmad, inden vi skulle tilbage for at mødes med dem. Vi gik ind på en pizza restaurant, hvor det lykkedes os at bestille den bedste pizza - 20 reais for en kæmpe pizza:)

Tilbage på hostellet kom Vinge Sus' ven klokken 21. 30, som svarer til 21 brasiliansk tid :) Vi kørte hen til en plads downtown, hvor der var gang i en fest. Folk gik amok til et samba band. Her mødtes vi med flere af deres venner, som heldigvis alle snakkede engelsk "mai o menus" (mere eller mindre).

Vi kørte også hen til et andet sted, hvor der var fest i gaden. Folk fester helst udenfor, da nætterne er meget lune.

På vej hjem tog vi en taxi selv, da vi ikke havde lyst til at køre med de andre. Der er jo et meget afslappet forhold til drinking & driving her.

I taxien hjem blev vi stoppet af politiet ved en vejspærring. I starten var det vældigt sjovt. Vi syntes, at politiet gjorde et godt stykke arbejde for at øge sikkerheden. De tjekkede taxichaufførens papirer og bagagerum. Pludselig drejede det hele sig om os. De ville se identifikation på os, så vi tog vores kørekort frem. Det var ikke nok, de ville se vores pas. Der var ingen, der snakkede engelsk, og vi fik den ene lange smøre på portugisisk efter den anden.

Selvom vi sagde, at vi ikke forstod portugisisk, fortsatte de bare deres lange forklaringer. Vi prøvede at forklare, at det ikke er smart at have sit pas på sig, hvis man bliver overfaldet. Men det hjalp ikke. Vi forstod, at de ville have penge for at lade os gå! Hvilket politi lader folk bare gå - tænk hvis vi var illegale indvandrer...

Honny fik forklaret, at vores penge var på hostellet, så pludselig var vi ikke så interessante mere. Vi havde selvfølgelige penge på os, men vi ville ikke bare lige betale 80 reais pr. person.

Vores første møde med det korrupte politi :)