Igen startede vi dagen tidligt, da vi ville krydse øen. Vi gik ned til den lokale bager for at købe brod og vand, da man ikke kan købe noget ret mange steder, når man først kommer væk fra den lille by, Aorra.

Vi fulgte stien, som gik mod Dois Reis, da vi ville komme forbi et flot viewpoint i regnskoven, hvor vi kunne se hele byen og havet oppe fra.

Da vi havde vandret i ca. en time, nåede vi til udsigtspunktet, som var virkelig flot. Vi fortsatte ad stien, da vi ville se mere af regnskoven. Det var en hård tur over på den anden side af øen. Vi var fremme ca. 3 timer senere.

For at komme ind i byen "Dois Reis" skulle vi registreres hos politiet. Vi fik at vide senere, at politiet fungerer som skovbetjente, der holder øje med, at turisterne og indbyggerne ikke ødelagger naturen.

Stranden var helt øde og meget flot. Vi havde håbet, at vi kunne få et lift tilbage til vores side af øen, men der var desværre ikke mange både at se. I stedet gik vi lidt rundt i byen og kom forbi en lille meget lokal restaurant, hvor vi mødte et hollandsk par. Pigen var fra Brasilien, sa hun fungerede som tolk. Vi fik bl.a. fortalt af de lokale, at byen var en gammel fængselsby. De lokale fortalte også, at vi ikke kunne få et lift tilbage til vores by, så den eneste måde at komme tilbage på var at gå hele vejen tilbage gennem regnskoven igen - puhh.

Inden vi skulle ud på den lange og meget anstrengende tur igen, spiste vi middagsmad sammen med det hollandske par. Restauranten serverede fisk og kylling, så vi valgte en af hver. Det kostede kun 6 reais pr person.

Det hollandske par blev lidt længere i byen, da vi ville prøve at finde en gammel mand, som havde været fange i fængslet og få nogle historier ud af ham.

Da vi endelig nåede tilbage til Aorra igen, var vi temmelig trætte efter at have gået 34 km.

Efter at have strækket ud og fået et langt bad følte vi os lidt mere ovenpå. Igen gik vi en tur, men denne gang var det kun for at finde en god restaurant. Vi fandt et godt sted med havudsigt, hvor vi fik fisk med mangosauce, ris og en form for grøntsager - 50 reais i alt.

Tilbage på vores pusada spillede vi domino og snakkede med de andre gæster. Nogle engelske fyrer fortalte bl.a., at de havde prøvet at få stjålet deres ting tre gange i Costa Rica.

Man skal være forsigtig, når man rejser i Sydamerika. Ude på øen er det dog meget sikkert at være. Man kan gå alle steder, på alle tider af døgnet alene. Så det er meget af slappende at være her.